Når næsen måske er brækket Til patienter og pårørende Du har i dag fået undersøgt din næse, som muligvis er brækket. Med henblik på endelig vurdering og evt. behandling skal du henvende dig telefonisk til Fambulatoriet på tlf. 6541 2805 på hverdage mellem kl. 09.00 og kl. 13.00 og aftale tid inden for 3-4 dage. Eventuel behandling kræver bedøvelse. Almindeligvis vil der blive tale om lokalbedøvelse. Er behandling i fuld narkose det bedste, skal du forvente ½-1 døgns indlæggelse. Vi foreslår derfor, at du medtager toiletartikler og evt. læsestof. Efter behandling skal du regne med 3 til 7 dages sygemelding. På mødedagen må du spise morgenmad indtil kl. 08.00 og herefter faste. Det betyder, at du efter kl. 08.00 ikke må: • Spise • Drikke • Ryge • Tygge tyggegummi, halspastiller eller lignende • Synke vand, når du børster tænder Du bedes lade værdigenstande, f.eks. smykker og større pengebeløb, blive hjemme. Venlig hilsen Personalet Skadestuen Revideret af Informationsgruppen Skadestuen, OUH Odense Universitetshospital Fælles Akutmodtagelse (FAM) - Odense Kløvervænget 25, Indgang 63-65 . 5000Odense C Tlf. 51 64 44 37 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odefam Læs om afdelingen på www.ouh.dk/ofam 1/1 Materiale nr: 105847 29.09.2014
Print
Download PDF fil