Bihuleoperation Til patienter og pårørende Vælg farve Formål: Fjerne polypper i næse og bihuler samt forebygge bihulebetændelse. Din operation er planlagt til d.__________ Du skal møde i Forberedelse og opvågning 2, indgang 65, 2. sal. Når du ankommer, bedes du registrere dig på selvbetjenings-standeren. Din operation foregår ambulant, hvilket vil sige, at du bliver opereret og kommer hjem samme dag. Det første døgn efter operationen må du ikke selv køre bil, og vi fraråder, at du tager hjem med offentlig transportmiddel. Vi tilråder, at der er en voksen person, som kan være hos dig det første døgn efter operationen. Dine forberedelser til operationen • Vi vil ringe til dig mellem kl. 08.00 og 09.00 hverdagen før din operation for at oplyse dig om dit mødetidspunkt samt informere dig om, hvornår du må spise og drikke op til operationen. • Hvis du er ryger, bør du ophøre med rygning så snart du har fået en operationsdato, fordi rygning forsinker opheling og øger risikoen for infektion. • Ved evt. behandling med blodfortyndende medicin, vil du ved forundersøgelsen på sygehuset blive informeret om evt. nedtrapning eller ophør. • Vi anbefaler, at du indkøber smertestillende håndkøbsmedicin Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) samt ibuprofen (Ipren, Ibumetin) til brug efter hjemkomsten • Hvis du har overskæg bedes du fjerne det inden du møder til operation, da overskægget kan genere ved operationen. Naturlægemedicin og kosttilskud Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E-vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før din operation, da det kan påvirke kroppens evne til at stoppe blødning. Faste før operation Når du skal bedøves skal din mavesæk være helt tom. Dette for at forhindre, at mad eller væske kastes op og derved kommer i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du er fastende. Hvordan du skal faste, kan du læse om i "Når du skal bedøves", som du har fået udleveret i ambulatoriet. Vi anbefaler, at du tager smertestillende medicin 2 timer før mødetid: __________________________________________ Ved behov for lokalbedøvende creme/plaster før dropanlæggelse, kan dette købes på apoteket. Dette påsættes 2 timer før mødetidspunktet på henholdsvis venstre håndhåndryg og albuebøjning over blodkar. Af hygiejniske grunde anbefaler vi, at du tager et bad om morgenen inden operationen. Du må ikke bære make-up, neglelak, smykker eller piercinger. Bihulerne Bihulebetændelse og/eller polypper i næse og bihuler er problemer, der somme tider kan behandles med en bihuleoperation. Årsagen til bihulebetændelse kan være snævre afløb fra bihulerne, en skæv næseskillevæg der generer afløbet, allergi/overfølsomhed i slimhinderne eller misbrug af håndkøbs-næsespray. OUH Svendborg Sygehus Øre- Næse- Hals/Høreklinik Afdeling F Tlf. 63202127 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/3 Materiale nr: 120937 19.09.2023
Print
Download PDF fil