Operation af biskjoldbruskkirtlerne Du kan desuden have ondt i nakken, da nakken er bagoverbøjet i forbindelse med operationen. Disse smerter svinder normalt inden for en uge. Du kan selv være med til at mindske nakkesmerterne, ved at bevæge dig naturligt. Du må gerne være oppegående lige efter operationen. Du kan desuden have sårsmerter som normalt kan klares med lettere smertestillende som Paracetamol og Ibuprofen. Halsen er ofte let hævet omkring operationssåret. Denne hævelse svinder i løbet af et par måneder. For at mindske hævelsen i operationsområdet kan du hæve hovedgærdet på din seng de første dage efter operationen. Kost Du må spise almindelig mad når du kommer hjem. Kontrol af stemmebånd Dagen efter operationen kontrollerer en læge funktionen af dine stemmebånd. Kalkindhold i blodet Du vil få taget blodprøver til bestemmelse af kalkindholdet i blodet en eller to gange dagligt efter operationen. Dit kalkindhold i blodet kan blive for lavt på grund af nedsat funktion af de tilbage- værende (raske) biskoldbruskkirtler eller fordi skelettet efter operationen kan have brug for ekstra kalk. Tegn på lavt kalkindhold i blodet er snurrende, prikkende eller sovende fornemmelse i fingerspidserne eller omkring læberne. Behandlingen er kalktilskud og eventuelt D-vitamin. Behandling med kalk Ved udskrivelsen sættes du i behandling med Unikalk Silver 1 tabl. x 2 dagligt. Ved din første kontrol efter operationen vil en medicinsk læge informere dig om hvor længe du skal tage Unikalk Silver. Kalktabletter kan medføre forstoppelse, hvorfor det er godt at forebygge dette ved ekstra væske indtag og evt. håndkøbsmedicin mod forstoppelse. Du skal forholde dig i ro de første 14 dage Du skal forholde dig i ro i ca. 14 dage efter operationen. F.eks. må du ikke dyrke gymnastik, cykle, løbe eller lave andet fysisk krævende arbejde. Du må gerne gå små ture, lave let husarbejde samt handle ind. Dog må du ikke løfte mere end 5 kg. Du skal forvente at være sygemeldt i ca. 1 uge. Hvis du har et hårdt fysisk eller snavset arbejde skal du forvente at være sygemeldt i 2 uger. Pas på arret ved solskin Det første år bør du beskytte dit ar med solcreme med en høj faktor, hvis du opholder dig i solen, da der kan dannes meget arvæv. Komplikationer Der er ca. 1-2 % risiko for, at man ikke kan finde den syge kirtel under operationen. Forbigående for lavt kalkindhold ses hos ca. 5 %, men risikoen for vedvarende lavt kalkindhold er ca. 2%. I begge tilfælde kan det være nødvendigt at give tilskud af kalk og D-vitamin. Du vil modtage en indkaldelse fra den henvisende medicinske afdeling i løbet af en måned i e-boks eller med post afhængig af aftale. Den medicinske afdeling vil følge dig i et år efter operationen med blodprøver og evt. knoglescanning, hvis du har haft betydelig knogletab inden operationen. Du vil normalt ikke skulle til kontrol efter operationen på Halskirurgisk center, da der ikke vil være tråde at fjerne, medmindre der samtidig er udført operation på selve skjoldbruskkirtlen. Hvis du er I tvivl om noget efter operationen, er du velkommen til at ringe til sengeafsnit F2 på tlf. nr. 65412802. 3/3
Download PDF fil