Udposning på spiserøret- behandles med laser Til patienter og pårørende Vælg farve Udposning på øverste del af spiserøret kaldes Zenkers divertikel Din operation er planlagt til d.___________ Den sidste hverdag før operationen vil vi ringe dig op i tidsrummet fra kl. 14-16. Såfremt du ikke har fået en tid kl. 16, skal du selv ringe på tlf. 65412802 inden kl. 18, for at få oplyst mødetid. Her skal du møde på operationsdagen På operationsdagen skal du møde på Øre-Næse- Halskirurgisk sengeafdeling F2, som ligger på 9. etage i det centrale højhus (Indgang 20). Du kan formentlig komme hjem efter ca. 2 dage, når sonden er fjernet og du kan spise blød kost. Dine forberedelser til operationen • Hvis du er ryger, bør du ophøre med rygning så snart du har fået en operationsdato. Rygning forsinker opheling og øger risikoen for infektion. • Vi anbefaler, at du indkøber smertestillende håndkøbsmedicin Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) samt Ibuprofen (Ipren, Ibumetin) til brug ved hjemkomsten. Vask dig grundigt inden operationen Af hygiejniske grunde anbefaler vi, at du tager et bad om morgenen, hvor du vasker håret, ansigtet og halsen grundigt inden operationen. Du må ikke bære creme, make up, neglelak, smykker og piercinger. Du skal klæde om til hospitalets tøj inden du skal opereres. Vi anbefaler, at du medbringer morgenkåbe eller løst tøj og hjemmesko/ klipklappere. Illustration af en udposning på øverste del af spiserøret. En udposning kaldes også en divertikel. Naturlægemedicin og kosttilskud Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E-vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før din operation, da det kan påvirke kroppens evne til at stoppe blødning. Faste før operationen • indtil 6 timer før mødetidspunktet må du spise, som du plejer. Herefter må du ikke spise noget eller drikke mælkeprodukter. • indtil 2 timer før mødetidspunktet må du drikke vand, saft, sodavand, kaffe eller te. Der må komme op til 2 spiseskefulde mælk i din kaffe eller te. TIP: Det er en god idé at drikke noget sødt indtil 2 timer før dit mødetidspunkt, da det kan give øget velvære og mindsker kvalme og utilpashed. Operation Operationen foregår i fuld bedøvelse, det er derfor vigtigt, at du overholder fastereglerne. Der anlægges en ernæringssonde under operationen, som du forventes at skulle have i 2-3 dage. OUH Odense Universitetshospital F - Øre- Næse- Halskirurgisk Afdeling Tlf. 6541 2805 (Ambulatoriet) Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/2 Materiale nr: 117384 04.10.2021
Download PDF fil