Svimmelhedsambulatoriet Til patienter og pårørende Vælg farve Hvor Svimmelhedsambulatoriet er beliggende i bygning 18, etage 04 ved O ambulatoriet. Hvem Vi er et team af faste læger og sygeplejersker, som er tilknyttet svimmelhedsambulatoriet. Det er os, du møder til første undersøgelse, men også til eventuelle kontroller. Hvordan Når du møder til undersøgelse i Svimmelhedsambulatoriet, vil der blive optaget journal af dit forløb/historie/sygdom. Selve undersøgelsen kan bestå af brug af vores specielle kamera-briller. For at disse fungerer optimalt, bedes du møde op uden øjen-makeup. Ved første undersøgelse laves der også ofte en høreprøve. Ændring af aftalte tider Er du forhindret i at møde på det aftalte tidspunkt, bedes du snarest kontakte os telefonisk eller på sikker mail via e-Boks. Svimmelhed generelt Svimmelhed, der jævnligt opstår, kan påvirke en negativt. Balancen kan blive ustabil, og hos nogle tilkommer der kvalme. Mens der arbejdes på at finde årsagerne til svimmelheden, er det vigtigt, at du lærer at håndtere disse symptomer. Det kan være en udfordring, men det vil være til gavn for dig selv i det lange løb. Det vigtigste, du kan gøre, er at holde dig aktiv, idet inaktivitet forværrer svimmelheden. Kun på den måde kan du lære at justere og kompensere for svimmelheden. OUH Svendborg Sygehus Øre- Næse- Hals/Høreklinik Afdeling F Tlf. 63202127 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/1 Materiale nr: 114440 01.06.2017
Print
Download PDF fil