BAHA abutment Til patienter og pårørende Vælg farve BAHAabutment er et høreapparat, der via en skrue sidder fast på kraniet. Lyden ledes via knoglen direkte til det indre øre. Din operation er planlagt til d. ___________ Den sidste hverdag før operationen vil vi ringe dig op i tidsrummet fra kl. 14-16. Såfremt du ikke har fået en tid kl. 16, skal du selv ringe på tlf. 65 41 28 02 inden kl. 18, for at få oplyst mødetid. Her skal du møde på operationsdagen På operationsdagen skal du møde på Øre-Næse- Halskirurgisk sengeafdeling F2, som ligger på 9. sal i det centrale højhus (Indgang 20). Din operation foregår ambulant, hvilket vil sige, at du bliver opereret og kommer hjem samme dag. Dine forberedelser til operationen Før operationen • Hvis du ryger, bør du ophøre med rygning, så snart du har fået en operationsdato, da rygning forsinker opheling og øger risikoen for infektion. • Vi anbefaler, at du indkøber smertestillende håndkøbsmedicin - for eksempel Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) - til brug efter hjemkomsten. • Du må spise et let morgenmåltid derhjemme, inden du møder til operation. Naturlægemedicin og kosttilskud Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud, eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E- vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før din operation. Dette skyldes, at det kan påvirke kroppens evne til at stoppe blødning. Vask dig grundigt før operationen Af hygiejniske årsager skal du tage et bad, vaske hår, ansigt og ørerne om morgenen inden operationen. Du må ikke bære make-up, neglelak, smykker eller piercinger. På grund af hygiejniske og operationstekniske årsager, skal du have fjernet hår over og bagved øret. Du vil få hjælp til dette. Operationen Operationen foregår i lokalbedøvelse. Under operationen laves et lille hul i huden, og igennem hullet bores et tilsvarende hul i knoglen, som skruen sættes i. Såret med skruen beskyttes med en gazestrimmel (meche) med antibiotika og en gummiring (healingcap) omkring. Du får et plaster på, som du kan tage af, når du kommer hjem. Efter operationen Du bliver kørt eller fulgt til dagklinikken. Hvis du har smerter, vil du få lettere smertestillende medicin, fx paracetamol. I den første uge efter operationen må der ikke komme vand og snavs til såret. Odense Universitetshospital Øre- Næse- Hals/Høreklinik Afdeling F Tlf. 65 41 28 05 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/3 Materiale nr: 112797 18.12.2025
Download PDF fil