Side 2

Behandling med antibiotika og bivirkningerne herved Træthed Mange oplever, at de bliver trætte, når de er i behandling for en infektion. Det er vigtigt, at du ved, at det er infektionen, der gør dig træt. Det er ikke den medicinske behandling. Hvad gør jeg hvis jeg generes af bivirkninger? Hvis du er generet af bivirkninger, skal du tale med lægen, inden du evt. ophører med din behandling. Hvis du er hjemme, skal du ringe og tale med personalet. Stop aldrig med medicinen uden kontakt med lægen. Hvad gør jeg hvis jeg får allergi over for penicillin? Ganske få mennesker oplever en allergisk reaktion over for penicillin. Det drejer sig om færre end 0,1 % af alle der får midlet. Hvis du har penicillinallergi, er det vigtigt at give lægen besked. Så skal du have en anden type antibiotika. Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer at tage en eller flere dosis? Tag dosis så snart du opdager, at du har glemt din medicin. Er det tæt på næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag ikke dobbelt dosis. Hvad gør jeg, hvis jeg kaster op? Hvis du kaster op indenfor 15 minutter, efter du har taget din medicin, skal du tage en ny dosis. Er der gået længere tid, skal du ikke gøre noget. Her kan du læse mere Du kan læse mere om de enkelte præparater på medicinhåndbogen.dk, medicin.dk eller apotek. dk. På indlægsseddel.dk kan du også finde indlægssedler for de fleste lægemidler. 2/2

    ...