Feminiserende stemmekirurgi Til patienter og pårørende Vælg farve Formål: At gøre stemmen lysere eller mere feminin (Wendler glottoplastik) Din operation er planlagt til d. ______________ Den sidste hverdag før operationen vil du blive ringet op i tidsrummet fra kl. 14-16. Såfremt du ikke har fået en tid kl. 16, skal du selv ringe på tlf. 65412802 inden kl. 18, for at få oplyst mødetid og mødested. Du skal møde i sengeafdeling F2 Øre- Næse-Halskirurgisk sengeafdeling F2 ligger på 9. etage i det centrale højhus (Indgang 20). Du skal forvente at være indlagt som minimum til dagen efter operationen. Dine forberedelser til operation Før operationen: Rygning Hvis du ryger, bør du ophøre med rygning så snart du har fået en operationsdato. Rygning forsinker ophelingen og øger risikoen for betændelse. Rygning medfører også i sig selv en mere dyb stemme. Naturlægemedicin og kosttilskud Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E-vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før din operation, da det kan påvirke kroppens evne til at stoppe blødning. Faste før operation Når du skal bedøves skal din mavesæk være helt tom. Dette for at forhindre, at mad eller væske kastes op og derved kommer i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du følger disse regler for faste: • indtil 6 timer før mødetidspunktet må du spise, som du plejer, herefter må du ikke spise noget eller drikke mælkeprodukter • indtil 2 timer før mødetidspunktet må du drikke vand, saft, sodavand, kaffe eller te. Der må komme op til 2 spiseskefulde mælk i din kaffe eller te. TIP: Det er en god idé at drikke noget sødt indtil 2 timer før dit mødetidspunkt, da det kan give øget velvære og mindsker kvalme og utilpashed . Du skal tage et bad, vaske hår og ansigt samt børste tænder om morgenen inden operationen. Du må ikke bære makeup, neglelak, creme, smykker eller piercinger. Operationen Operationen foregår i fuld bedøvelse og det er derfor vigtigt, at du overholder fastereglerne. Der bruges et stift rør, der føres via munden og retter halsen ud, så man kan se ned i struben og dens omgivelser, som ellers kan være svære at overskue. Efter operationen Du bliver kørt på en opvågningsstue, hvor du opholder dig ca. 2 timer inden du i sengen bliver kørt tilbage til sengeafdelingen. Opfølgning på operationen Udskrivelsen vil ofte finde sted dagen efter operationen er foretaget. Inden du sendes hjem, vil du blive informeret om hvornår du skal komme til opfølgning på operationen. Førstekontrol tilstræbes cirka 3 uger efter operationen. Mulige komplikationer Da der er en lille risiko for tandskade under OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus F - Øre- Næse- Halskirurgisk Afdeling Tlf. 6541 2805 (Odense) Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/2 Materiale nr: 171427 24.05.2022
Download PDF fil