Jerntilskud ved Morbus Osler/HHT Til patienter og pårørende Vælg farve Vejledning til hvad du selv kan gøre for at have tilstrækkeligt jern i din krop Hvad er jern? Jern er et grundstof og en vigtig byggesten i kroppen. Jern er en del af hæmoglobinet, som findes i de røde blodlegemer. Det er disse celler, der sørger for transporten af ilt og affaldsstoffer i kroppen. Når kroppen skal danne nye røde blodlegemer, har den brug for jern. Hvorfor er jern vigtigt? Jern er meget vigtigt for mange af kroppens funktioner. Både for de røde blodlegemer og muskelmasse. Derfor har vi et jerndepot. Et symptom på jernmangel er udtalt træthed. Hvordan måles jernmængden i kroppen? Hvis kroppen har et overskud af jern, bliver det lagret som ferritin, der er et protein. Herfra kan jernet frigives, når der er behov for det. Ved at måle ferritin-indholdet i en blodprøve, kan lægen se, hvor stort dit jerndepot er og dermed se, om du mangler jern. Hvor tit bør jeg få taget en blodprøve? Vi anbefaler, at du får taget en blodprøve én gang om året fra 50-års alderen, eller hvis du bløder meget. Her tjekkes dit hæmoglobin og ferritin niveau tjekkes. Normalværdi for ferritin er 15-300 ug Hvis ferritin er 15-30 ug/L bør du overveje at tage jerntilskud. Normalværdi for hæmoglobin er: • 7,3 - 9,5 mmol/L for kvinder • 8,3 - 10,5 mmol/L for mænd Hvis din hæmoglobin er for lav skal du tage jerntilskud. Du skal også, sammen med din læge eller HHT-centret, undersøge om vi kan behandle dig og mindske din blødning. Ved fald i hæmoglobinen, der ikke skyldes din Mb. Osler, skal du undersøges nærmere for årsagen. Hvad skal jeg gøre hvis jeg bløder meget? Hvis der er perioder, hvor du bløder meget, skal du have taget ekstra blodprøver (hæmoglobin og ferritin) f.eks. en gang om måneden eller efter aftale med din egen læge. Hvordan behandles jernmangel? Jernmangel er meget udbredt, men det er heldigvis let at behandle med jerntabletter. Hvis lægen finder ud af, at du har jernmangel, vil du blive tilbudt jerntabletter. Ved behandling af blod og jernmangel skal du fortrinsvis tage Ferroduretter eller Jern C, 100 mg, hver anden dag. Tarmen optager jern bedre, hvis du får behandling hver anden dag og forstoppelse bliver et mindre problem. Hvis du stadig har jernmangel, på trods af 3 mdr. jerntilskud, skal du tage kontakt til HHT-centret, for at få en anden form for jernbehandling. Hvis du har normal blodprocent (hæmoglobin) men lavt jern depot (Ferritin) kan jerntilskud i form af Kräuterblut, Aminojern eller OUH Odense Universitetshospital F - Øre- Næse- Halskirurgisk Afdeling HHT-centret Tlf. 6541 1825 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/2 Materiale nr: 150190 28.04.2025
Download PDF fil