Velkommen til dagklinikken Til patienter og pårørende Vælg farve Dagklinikken er et dagkirurgisk afsnit, som tager imod nyopererede patienter med forskellige lidelser Din operation er planlagt til d. ____________ Den sidste hverdag før operationen vil du blive ringet op i tidsrummet fra kl. 14-16. Såfremt du ikke har fået en tid kl. 16, skal du selv ringe på tlf. 65412802 inden kl. 18, for at få oplyst mødetid og mødested. Her skal du møde på operationsdagen På operationsdagen skal du møde i dagklinikken, som ligger sammen med Øre-Næse-Halskirurgisk sengeafdeling F2 på 9. sal i højhuset (Indgang 20). Du kan forvente at komme hjem nogle timer efter operationen. Du må ikke selv køre bil efter operationen og vi anbefaler derfor, at du får venner eller familie til at hente dig efter operationen. Dine nærmeste kan være en stor støtte Det er vigtigt for os, at dine nærmeste føler sig velkomne i afsnittet. Dine nærmeste er meget velkomne til at deltage i samtaler og følge dig til operationsafsnittet. Dine forberedelser før operation • Hvis du ryger, bør du ophøre med rygning så snart du har fået en operationsdato. Rygning forsinker ophelingen og øger risikoen for betændelse. • Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E-vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før din operation, da det kan påvirke kroppens evne til at stoppe blødning. Faste før operation Når du skal bedøves skal din mavesæk være helt tom. Dette for at forhindre, at mad eller væske kastes op og derved kommer i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du følger disse regler for faste: • indtil 6 timer før mødetidspunktet må du spise, som du plejer, herefter må du ikke spise noget eller drikke mælkeprodukter. • indtil 2 timer før mødetidspunktet må du drikke vand, saft, sodavand, kaffe eller te. Der må komme op til 2 spiseskefulde mælk i din kaffe eller te. TIP: Det er en god idé at drikke noget sødt indtil 2 timer før dit mødetidspunkt, da det kan give øget velvære og mindsker sult og tørst. Du må ikke drikke mælkeprodukter. Vask dig grundigt før operationen Du skal tage et bad, vaske hår og ansigt samt børste tænder om morgenen inden operationen. Du må ikke bære makeup, neglelak, creme, smykker eller piercinger. Vi vil bede dig medbringe følgende • Din vanlige medicin, helst i originalpakninger og med en opdateret medicinliste • Underholdning f.eks. læsestof, iPad, lydbog • Denne folder Efter operationen Du bliver kørt på en opvågningsstue i din seng, hvor du opholder dig ca. 2 timer inden du bliver kørt tilbage til dagklinikken. Inden du udskrives, vil du blive informeret om, hvorvidt du skal komme til opfølgning på operationen. Hvis der opstår tvivlsspørgsmål efter du er kommet hjem, er du meget velkommen til at ringe til Øre-Næse-Halskirurgisk sengeafdeling OUH Odense Universitetshospital Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afd. F Tlf. 6541 2802 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/1 Materiale nr: 147931 04.01.2021
Download PDF fil