Side 1
Operation på hornhinden med laser(PTK) Til patienter og pårørende Vælg farve Til patienter som skal opereres med PTK-laser. Sådan forbereder du dig til operation Kom i god tid. Du skal ikke faste før operationen, som foregår i lokalbedøvelse. Medbring øjendråber fra apoteket (recepten er sendt elektronisk efter forundersøgelsen). Brug ikke øjenmakeup i 4 dage før operationen. Hele forløbet inkl. operationen varer ca. 45 min. Du kan ikke selv køre bil efter operationen. Efter operationen Det er vigtigt, at du drypper som aftalt. Du vil have varierende irriation og tåreflåd fra det opererede øje, og synet bliver sløret de følgende dage. Dette er normalt. Dæmpet belysning og solbriller hjælper på generne. Ved vedvarende eller tiltagende smerter eller tiltagende rødt øje skal du kontakte vagthavende på Øjenafdelingen. Du kan ikke regne med at passe dit arbejde på operationsdagen eller de følgende 4-5 dage. Sygemeldingens varighed afhænger af dit arbejde. Du kan først bruge øjet til at se skarpt med, når såret på overfladen er helet. Kontrol Du skal kontrolleres på Øjenafdelingen 4-7 dage efter operationen. Evt. kontakt- linse fjernes ved kontrollen. Du skal kontrolleres hos din egen øjenlæge 6 uger efter operationen. Forholdsregler - Undgå at gnide eller få støv og snavs i øjet - Undgå computer/skærmarbejde de første 4-5 dage - Undlad hård fysisk aktivitet f.eks. kampsport samt at gå i svømmehal de første 4 uger - Almindelig sportsaktivitet må genoptages efter 2 uger - Undlad makeup de første 2 uger Odense Universitetshospital Øjenafdeling E Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odee Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afde 1/2 Materiale nr: 181654 28.05.2024