Side 1
Patientvejledning, diabetes og kirurgi Til patienter og pårørende Vælg farve I forbindelse med din operation/ undersøgelse skal du faste. Det betyder, at du må spise indtil 6 timer før indkaldelsestidspunktet. Du må drikke tynde væsker (saft eller vand) indtil 2 timer før du møder. Dagen før: Hvis du er i tabletbehandling tager du din vanlige medicin. Er du i behandling med insulin, skal du tage din sædvanlige dosis og selv kontrollere dit blodsukker fire gange, hvis muligt. Kontakt afdelingen hvis dit blodsukker er over 12. Blodsukker morgen Kl. Blodsukker middag Kl. Blodsukker aften Kl. Blodsukker ved sovetid Kl. På undersøgelses/ operationsdagen: Du skal medbringe dit vanlige insulin/ tabletter og dit eget måleapparat. Vi anbefaler du måler dit blodsukker inden du møder og følger nedenstående: � Behandling med langtidsvirkende eller mix- insulin : Du skal ikke tage din morgendosis, men medbringe insulinen. Morgendosis tages på afdelingen efter aftale med personalet. � Behandling med hurtigtvirkende insulin : Du skal fortsætte med dette som vanligt indtil fastetidspunktet. Dvs. skal du faste fra kl. 02, tager du ikke morgendosis. � Behandling med tabletter : Du skal ikke tage din morgendosis. Medbring tabletterne. � Behandler du din diabetes via diæt : Du skal faste som anbefalet. � Har du insulinpumpe : Du fortsætter som vanligt indtil fastetidspunkt. Herefter fortsætter du med basalraten. Når du møder på sygehuset: Personalet holder øje med dit blodsukker før, under og efter operationen/behandlingen. Hvis du er i insulinbehandling skal du have taget blodprøve før operationen. Hvis du skal opereres i dagkirurgi og er i insulinbehandling, skal du møde i hospitalets laboratorium ca. 15 minutter før dit indkaldelsestidspunkt til blodprøvetagning. Efter operationen/ behandling: Når du er vågen og kan spise, tager du din insulin/ tabletter som du plejer og styrer selv din diabetes- behandling, hvis du er i stand til det. Vi anbefaler at du måler dit blodsukker ca. hver 3. time til næste dag. Så længe du er på hospitalet, hjælper personalet dig naturligvis, hvis du ikke selv er i stand til dette. Vær opmærksom på, at du i dagene efter operationen kan have behov for mere insulin, pga. et øget stress-hormon niveau. Hvis dit blodsukker vedvarende er over 12, skal du kontakte egen læge eller diabetesambulatorium. Odense Universitetshospital Øjenafdeling E Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odee Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afde x 1/1 Materiale nr: 154017 19.03.2024