Side 2

Fotografisk undersøgelse af øjet - med og uden kontrastundersøgelse Kontrastundersøgelse Du vil få en kanyle lagt i en blodåre i armen på samme måde, som når du får taget en blodprøve. Under undersøgelsen skal du sidde i en stol foran kameraet. Du får et gult/ugiftigt farvestof sprøjtet ind i kanylen i din arm af en syge- plejerske. Efter få sekunder når farvestoffet med blodet frem til nethindens blodkar, og dine øjne vil blive fotograferet af en fotograf i de næste 10 minutter. Ubehag og bivirkninger under undersøgelsen • Nogle patienter føler ubehag og bliver utilpasse af undersøgelsen. • Enkelte patienter kan få kortvarig kvalme ved indsprøjtning af farvestoffet. • Når vi fotograferer, vil du se en række kraftige lysglimt, som du vil blive blændet af. Dette forsvinder efter få minutter. • Enkelte patienter kan få en lettere overfølsomhedsreaktion med udslæt på huden - alvorlige overfølsomhedsreaktioner er meget sjældne. • På grund af farvestoffet kan din hud blive farvet gul i nogle timer, og din urin kan blive farvet kraftig gul i op til et døgn efter undersøgelsen. Dette er ufarligt. Særlige forhold • Har du sukkersyge , skal du være opmærksom på, at urinprøver for sukker kan vise falske værdier i op til 24 timer efter undersøgelsen. • Hvis du har nyresygdomme bedes du oplyse herom. • Hvis du er gravid laves undersøgelsen normalt ikke. Venlig hilsen Øjenafdeling E 2/2

    ...