Methotrexat Methotrexat og anden medicin: Når du køber håndkøbsmedicin på apoteket, skal du nævne, at du er i behandling med Methotrexat. Nogle lægemidler kan øge mængden af Methotrexat i blodet. Det drejer sig om acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl, Kodimagnyl m.m.), protonpumpehæmmere (Omeprazol) samt NSAID præparater (Brufen, Ipren og Ibuprofen). I praksis er der dog ikke set bivirkninger ved kombination af Methotrexat og disse lægemidler. Når du er i behandling med Methotrexat, må du ikke tage Sulfa- ogTrimethoprimpræparater, som gives mod blærebetændelse. Graviditet og amning: Kvinder må ikke blive gravide under behandling med Methotrexat, og alle patienter (både mænd og kvinder) skal anvende sikker svangerskabsforebyggelse under behandlingen og i mindst 6 måneder efter ophør. Amning frarådes under behandling med Methotrexat. Kontakt altid lægen, hvis du har spørgsmål vedrørende din medicin. Venlig hilsen Øjenafdeling E 2/2
Download PDF fil