Side 2

Operation for epiretinal fibrose Glaslegemet er den geleklump, som fylder ud midt i øjet.Glaslegemet skrumper og falder sammen med alderen, hvilket kan give bevægelige uklarheder i synsfeltet og også nogle gange epiretinal fibrose. Der kan også have været en lille rift på nethinden, som er helet op, men har givet lidt bindevævsdannelse. Hvor hyppigt er det? Det er ret almindeligt, faktisk har ca 5 % af alle mennesker over 50 år epiretinal fibrose. Langt de fleste har det dog kun i mindre grad, og det forværres ikke og skal derfor ikke opereres. Hvordan foregår operationen? Ved operationen laves 3 små huller i øjets senehinde. Instrumenterne indføres som vist på billedet. Efter at glaslegemet er fjernet, farves bindevævet med 2/5

Side 3

Operation for epiretinal fibrose blåt farvestof og fjernes med en meget lille fin pincet. Til slut fyldes luft eller gas i øjet, og instrumenterne fjernes. Hullerne er så små, at det kun sjældent er nødvendigt at sy med en fin tråd, der opløser sig selv. Hjælper operationen? Ja, i 60-85% af tilfældene bedres synet 2 eller flere linjer på synstavlen. Synsbedringen kommer ofte kun langsomt i løbet af 6-12 måneder. 15-20 % oplever ingen synsbedring. 80 % oplever, at de bølgende linjer bliver mere lige eller forsvinder helt. Få % oplever, at synet bliver værre. Er der risiko for komplikationer? Ja, der er en risiko ved alle operationer. Her taler vi især om en lille risiko for nethindeløsning, alvorlig infektion og blødning. Blandt dem vi har opereret på vores afdeling, er der mindre end 1 ud af 500, der har fået nethindeløsning og mindre end 1 ud af 2000, der har fået en alvorlig infektion. Blødning og øvrige komplikationer er ligeledes meget sjældne. Hvorfor skal man opereres for grå stær først? Man udvikler altid grå stær indenfor 1-2 år efter en operation for epiretinal fibrose. Det er lettere at operere for grå stær, når man ikke tidligere har fået fjernet glaslegemet. Det er lettere og mere sikkert at fjerne glaslegemet, når man tidligere er opereret for grå stær, og har fået en kunstig linse i øjet. 3/5

    ...