Behandling med Cellcept eller Myfenax Til patienter og pårørende Vælg farve Om behandling med Cellcept og Myfenax I denne folder finder du generel information om Cellcept. Læs indlægssedlen i pakken for flere oplysninger. Form Cellcept gives som tabletter eller kapsler. Virkning Cellcept hæmmer kroppens immunceller og dæmper på den måde betændelses- reaktioner. Cellcept bruges oftest til behandling af bindevævssygdomme, men bruges også til at behandle betændelsesreaktioner i øjnene, især i øjets årehinde. Virkningen indtræder langsomt og ses ofte først efter 3 måneder. Mest almindelige bivirkninger De fleste patienter tåler behandlingen uden særlige bivirkninger. Cellcept kan dog give kvalme, nedsat appetit, diarré, hovedpine og kramper i benene. Medicinen kan endvidere påvirke leverens funktion og give øget risiko for infektioner, lav blodprocent og blødninger. Ved kraftig infektion, høj feber eller diarré skal du kontakte din læge. Forholdsregler Når du får Cellcept, skal du regelmæssigt have taget blodprøver som led i kontrolforløbet. Du vil få udleveret/tilsendt medicinen via sygehusapoteket. Hvis du ikke har flere kapsler, skal du kontakte Øjenafdelingen hurtigst muligt, så vi kan fremsende flere kapsler. Cellcept og anden medicin Når du får ordineret ny medicin, skal du nævne, at du er i behandling med Cellcept. Jerntabletter og syrepumpehæmmer (pantoloc) kan nedsætte mæng- den af Cellcept i blodet. Odense Universitetshospital Øjenafdeling E Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odee Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afde 1/2 Materiale nr: 139676 04.05.2021
Download PDF fil