ERG-undersøgelse Til patienter og pårørende Vælg farve ERG (Elektroretinografi) En undersøgelse af nervecellerne i nethinden Formål: At registrere om sansecellerne i nethinden reagerer normalt på lys i forskellige bølgelængder. Hvordan forbereder jeg mig?: Af hensyn til undersøgelsen er det bedst, at du ikke bruger makeup i øjenomgivelserne. Hvis du bruger kontaktlinser, bør du ikke anvende dem igen før dagen efter undersøgelsen. Før undersøgelsen: Øjet dryppes med øjendråber, som udvider pupillen, og du skal sidde i mørke i ca. 30 minutter afhængigt af undersøgelsestypen. Undersøgelsens forløb: Du får dryppet dine øjne med lokalbedøvende dråber for, at vi kan lægge en lille tråd på nederste øjenlågskant. Tråden har en indbygget føler, der kan registrere de svage, elektriske impulser fra synscellerne. Undersøgelsens varighed: Samlet varighed ca. 1 1/2-2 timer. Bivirkninger: Undersøgelsen er sjældent forbundet med de helt store gener. Du skal dog være opmærksom på, at effekten af de pupiludvidende dråber kan vare op til 4 timer, og du må derfor ikke køre bil efter undersøgelsen. Det kan desuden være en fordel at bære solbriller efter undersøgelsen, da lyset føles kraftigt pga. de store pupiller. Odense Universitetshospital Øjenafdeling E Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odee Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afde 1/2 Materiale nr: 135693 30.07.2024
Download PDF fil