Glaslegemeoperation hos patienter med sukkersyge Hvis der er bindevæv, der trækker i nethinden, vil dette ligeledes blive fjernet i det omfang, det er muligt uden at beskadige din nethinde. Før operationen Operationen foretages oftest i fuld bedøvelse, da der kan være tale om operationer af 1-2 timers varighed. Du skal derfor have foretaget en forundersøgelse ved en læge. Der skal evt. tages blodprøver og et hjertekardiogram. Du vil blive informeret om fasteregler, og du vil komme til at tale med en narkoselæge. I visse tilfælde vil der blive givet en indsprøjtning i øjet et par dage før selve operationen. Indsprøjtningen mindsker risikoen for blødning under selve operationen. For yderligere information se folder om indsprøjtning i glaslegemet. Under operationen Under operationen fjernes glaslegemet, blødningen og evt. træk på nethinden. Der vil ofte blive givet laserbehandling på nethinden. 2/5
Glaslegemeoperation hos patienter med sukkersyge Ved operationens afslutning vil øjet blive fyldt med gas/luft, silikoneolie eller vand. Glaslegemet gendannes ikke, og man kan sagtens undvære dette. • Hvis øjet fyldes med luft/gas, vil denne forsvinde i løbet af dage/uger. I denne periode vil øjet selv danne vævsvæske, som gradvist erstatter luften/gassen og fylder øjet op. Synet er sløret, så længe der er luft eller gas i øjet (se figur 3). • Hvis øjet fyldes med silikoneolie, skal dette opereres ud igen efter uger til måneder. Hvor længe olien skal blive i øjet, vurderes ved de efterfølgende kontroller i ambulatoriet. Der kan være behov for at sy de små åbninger i øjet med tråde. Disse opløses afsig selv på få uger og kan i starten give anledning til let irritation i øjet. Efter operationen Efter operationen skal du blive i afdelingen i nogle timer, til du er frisk efter bedøvelsen. I nogle tilfælde skal du ligge på en bestemt måde i 3-4 timer efter operationen. Herefter kan du tage hjem. Efter operationen vil dit øje være rødt, og du kan have lette smerter, grusfornemmelse eller kløe i øjet. Som smertestillende medicin kan du bruge Paracetamol tabletter (Panodil, Pinex, Pamol). Ca. 1 uge efter operationen skal dit øje kontrolleres hos din privatpraktiserende øjenlæge. Du skal selv bestille tiden hos øjenlægen. Omkring 4-6 uger efter operationen vil du blive indkaldt til en ny kontrol på øjenafdelingen. Dråbebehandling Efter operationen skal du dryppe dit øje for at undgå infektion og hævelse i øjet. Den læge, der indstiller dig til operation, laver recept på de dråber, der skal bruges. Inden operationen skal du gå på apoteket og købe dråberne, så de er klar, den dag du bliver opereret. Normalt drypper man 3-6 gange dagligt i ca. 3 uger efter operationen. Du får nærmere besked ved kontrollerne efter operationen. Drypper du i forvejen med andre øjendråber f.eks. mod grøn stær, skal du fortsat dryppe med dem også. 3/5