Øjenlågsoperation for lavthængende øjenlåg Det er ikke tilrådeligt, at du selv kører hjem i bil Hvis du ønsker det, kan du få en beroligende tablet inden operationen. På operationsstuen Du vil blive lagt godt til rette på operationslejet, og du bliver lokalbedøvet med en indsprøjtning i øjenlåget. Under operationen må du have dit eget tøj på. Du skal ligge helt fladt på ryggen i ca. 1 time. Du får et stykke sterilt papir over ansigtet og overkroppen. Når operationen er overstået Det kan bløde lidt fra såret den første dag. Du skal bruge en kold pakning på øjenlåget 10 min. pr. time på operationsdagen 1 -2 dage efter operationen, dog ikke om natten. Pakningen bliver udleveret på operationsafdelingen efter operationen. Du kan forvente, at øjenomgivelserne vil være misfarvede i 1-2 uger. Det første stykke tid efter operationen, kan det være svært at lukke øjet og det kan derfor blive nødvendigt med smørende øjensalve til natten. Dette kan købes i håndkøb på apoteket, og kan også smøres på såret, hvis det strammer. Soignering Såret skal holdes rent. Du må gerne gå i bad dagen efter operationen. Undgå øjenmakeup til trådene er fjernet. Smerter Hvis du har smerter, kan du bruge en kold pakning eller tage smertestillende tabletter som f. eks. Paracetamol (pinex, pamol, panodil). Svømmehal Du må ikke gå i svømmehal før trådene er fjernet og sårene er helet op. 2/3
Download PDF fil