Uveitis Patienten vil blive grundigt spurgt ud om symptomer på andre sygdomme, og eventuelt suppleres med blodprøver og røntgenundersøgelser. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at tage en prøve fra øjet (øjenvæsken eller glaslegemet) og undersøge for blandt andet infektion. I omkring 50 % af tilfældene finder man imidlertid ikke årsagen trods ihærdig udredning, og man må behandle sygdommen alene ud fra det kliniske billede. Behandlingen af regnbuehinde- og årebetændelse afhænger af årsagen til sygdommen samt sygdommens omfang. Binyrebarkhormon I langt de fleste tilfælde behandles regnbuehinde- og årehindebetændelse med binyrebarkhormon i form af øjendråber, tabletter eller indsprøjtninger omkring eller i øjet. En regnbuehindebetændelse kan som regel behandles med dråber, hvorimod en årehindebetændelse som regel kræver behandling med tabletter eller indsprøjtninger. Antibiotika I sjældne tilfælde, hvor der er mistanke om infektion, vil man supplere behandlingen med antibiotika, oftest i tabletform. Pupiludvidende øjendråber Ved regnbuehindebetændelse er der risiko for sammenvoksninger mellem regnbuehinde og øjets linse på grund af betændelsesreaktionen. Man vil derfor ofte vælge at behandle med pupiludvidende øjendråber. Denne behandling virker også smertestillende. Udsigter for fremtiden Regnbuehindebetændelse går oftest i ro efter nogle ugers behandling, men kan desværre vende tilbage. Hos nogle bliver betændelsen kronisk og kan kun holdes i ro ved langvarig behandling. Årehindebetændelse har som regel et mere kronisk forløb og kræver i mange tilfælde langvarig behandling med 3/4
Download PDF fil