Sådan fjerner vi silikoneolie i øjet Til patienter og pårørende Vælg farve Fjernelse af silikoneolie i øjet Du har tidligere fået lavet en operation i dit øje, hvor dit glaslegeme blev erstattet af silikoneolie. Olien skal fjernes ved en ny og mindre operation, der som regel foregår i lokalbedøvelse. Om operationen Ved operationen fjernes silikoneolien gennem 3 små huller forrest på dit øje. Ved afslutningen af operationen fyldes øjet enten med saltvand eller en luft-/gas- blanding. Gassen medfører, at du ikke kan se med øjet de første dage-uger. Men gassen forsvinder gradvist af sig selv, og så kommer synet tilbage. Operationen foregår ambulant og i lokalbedøvelse med en bedøvende indsprøjtning under øjet. Operationen varer 30-45 minutter. I helt særlige tilfælde tilbydes fuld bedøvelse. (Se folder om fuld bedøvelse og fasteregler for information om denne.) Sådan forbereder du dig Køb de ordinerede øjendråber på apoteket. Du skal i gang med at dryppe øjet med de ordinerede øjendråber, når du kommer hjem efter operationen. Køb dem derfor på forhånd, så de er klar til brug. Brug øjendråber og medicin, som du plejer. På operationsdagen skal du spise, tage medicin og eventuelt bruge øjendråber, som du plejer, med mindre du skal i fuld bedøvelse. Hvis du er i behandling med Marevan (blodfortyndende medicin), skal du sikre dig, at din INR ligger i niveau før operationen. Hold øjenomgivelserne rene og fri for make-up på operationsdagen for at undgå infektionsfare. Odense Universitetshospital Øjenafdeling E Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odee Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afde 1/3 Materiale nr: 121517 24.10.2023
Download PDF fil