Operation af tunge øjenlåg På operationsstuen Du vil blive lagt godt til rette på operationslejet, og du bliver lokalbedøvet med en indsprøjtning i øjenlåget. Du skal ligge fladt på ryggen i ca. 1 time. Du får et stykke sterilt papir over ansigtet og overkroppen. Under operationen må du have dit eget tøj på. Det er ikke tilrådeligt, at du selv kører hjem i bil efter operationen. Sivblødning og hævelse Det kan bløde lidt fra såret den første dag. Du skal bruge en kold pakning på øjenlåget 10 min. hver time 1 - 2 dage efter operationen. Dog ikke om natten. Pakningen bliver udleveret på operationsafdelingen efter operationen. Du kan forvente, at øjenomgivelserne vil være misfarvede i 1-2 uger. Soignering Såret skal holdes rent. Du må gerne gå i brusebad dagen efter. Undgå øjenmakeup til trådene er fjernet. Smerter Hvis det strammer i såret, kan du smøre neutral øjensalve på. Salven kan købes i håndkøb på apoteket. Hvis du har smerter, kan du bruge en kold pakning eller tage smertestillende tabletter som fx Paracetamol. Svømmehal Du må ikke gå i svømmehal, før trådene er fjernet, og sårene er helet op. 2/3
Download PDF fil