Operation for uklarheder i øjets glaslegeme Ud over aldersbetingede forandringer af glaslegemet kan en række andre tilstande medføre uklarheder i glaslegemet. Det kan blandt andet dreje sig om betændelsestilstande eller blødning i glaslegemet, som ikke forsvinder af sig selv. Behandling af uklarheder i glaslegemet Lettere tilfælde af uklarheder kræver ingen behandling. Hvis generne er meget udtalte, kan tilstanden behandles med operation, hvor øjets glaslegeme fjernes ved vitrektomi (se figur nedenfor). Om operationen Ved operationen fjernes glaslegemet gennem 3 små huller fortil på øjet. Glaslegemet kan sagtens undværes, og det erstattes gradvist af den klare væske, som øjet selv producerer. Under operationen undersøges nethinden grundigt for rifter og svage steder. Der gives eventuelt laserbehandling. Ved afslutningen af operationen fyldes øjet med en luft-gasblanding. Operationen foregår ambulant og i lokalbedøvelse med en bedøvende indsprøjtning under øjet. Operationen varer ca. 45 minutter. 2/5
Download PDF fil