Operation for skelen På operationsdagen Møder du fastende på Øjenafdeling E, Dagkirurgisk Ambulatorium, Patienthotellet 2. sal. Du vil blive modtaget af en sygeplejerske, få tildelt et værelse og blive gjort klar til operation. Med hensyn til bedøvelse og faste: Se information fra narkosen. Hvis du tager medicin dagligt, vil du ved forundersøgelsen blive orienteret om, hvilken medicin du må tage op til operationen, og hvilken medicin du skal holde pause med. Du må ikke benytte make-up, have smykker eller neglelak på. Efter operationen Vil du have en øjenklap på det opererede øje. Efter operationen vil dit øje være rødt, og du kan have lette smerter. For at forebygge smerter efter operationen lægges der under operationen langtidsvirkende lokalbedøvelse rundt om de opererede muskler, bedøvelsen virker i ca. 3 timer. Der vil derudover blive sørget for smertestillende medicin i opvågning / dagkirurgisk ambulatorium. Når du kommer hjem Øjenklappen skal du beholde på, så vidt det er muligt, resten af dagen. Når du tager din øjenklap af, skal du starte med at dryppe dit øje med Spersadex øjendråber 3 gange dagligt i 14 dage. Du kan have lette til moderate smerter de første dage. Ved smerter kan du anvende Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol), og evt. Ipren hvis du er over 15 år. Øjet kan være hævet i ca. 14 dage og rødt i 6 - 8 uger efter operationen. Der kan være dobbeltsyn de første uger som følge af hævelse af øjenmusklerne. Hos de fleste forsvinder disse gener indenfor 2 uger. Du skal kontakte os ved nyt opstået dobbeltsyn, som er vedvarende. Trådene, som slimhinden er syet med, kan ofte mærkes og ses lige efter operationen, men de falder ud af sig selv efter 2-3 uger. Trådene i musklerne kan ses og føles som en lille knude i det hvide i øjet. Disse tråde forsvinder først senere. 2/3
Operation for skelen Forholdsregler Du skal den første uge efter operationen undgå at gnide dig i øjet. Du skal de første 2 uger efter operationen undgå at gå i svømmehal/ havbad og bruge make-up. Arbejde, skolegang eller børnehave må genoptages dagen efter operation. Du må ikke køre motorkøretøj, hvis du ser dobbelt. Du må gerne tage brusebad, læse, se TV og computer, lege og gå ture lige efter operationen. Komplikationer Der er sjældent komplikationer efter en skeleoperation, men du skal kontakte os telefonisk, hvis dit syn pludselig forværres, hvis der opstår kraftige smerter eller øjet bliver meget rødt. Kontrol efter operationen Med mindre andet er aftalt ved forundersøgelsen, skal du til kontrol hos din egen øjenlæge 1 uge efter operationen. Du skal selv bestille tid. Derudover skal du komme til en kontrol hos operatøren efter ca. 4 uger. Har du fået lavet en øjenoperation inden for de sidste 24 timer og har behov for akut øjenlæge-hjælp, kan vagthavende øjenlæge eller sygeplejerske kontaktes på tlf. 6541 2801 i tidsrummet kl. 07.30 - 22.00. Udenfor åbningstiden kan Sygehusinformationen kontaktes på tlf. 6541 1666. Har du spørgsmål til kontroltider eller lignende, kan du på hverdage kontakte Øjenafdelingen mellem kl. 07.30- 15.00 på tlf. 6541 2788. Med venlig hilsen Øjenafdeling E 3/3