Operation af øjenlåg Til patienter og pårørende Vælg farve Forundersøgelse Du er blevet undersøgt af en af vores læger i øjenambulatoriet, og det er blevet besluttet, at du skal opereres på et eller begge øjenlåg. Du skal vide, at der altid er en risiko for aflysning og ventetid i tilfælde af akutte patienter. På operationsdagen Du må spise og drikke som du plejer. Du må også tage din sædvanlige medicin, men hvis du får blodfortyndende medicin er der ved forundersøgelsen taget stilling til, hvordan du skal forholde dig. Hvis du tager fiskeolie, skal du holde pause med det i mindst 14 dage op til operationen. Du må ikke benytte makeup. For at modvirke smerter kan du tage 1 g paracetamol (pinex, pamol, panodil) ca. 1 - 1 1/2 time før operationen. Du skal selv sørge for transport. Du skal møde på operationsgangen. Hvis du ønsker det, kan du få en beroligende tablet inden operationen. På operationsstuen Du vil blive lagt godt tilrette på operationslejet, og du bliver lokalbedøvet med en indsprøjtning i øjenlåget. Du skal ligge fladt på ryggen og får et stykke sterilt papir over ansigtet og overkroppen. Under operationen må du have dit eget tøj på. Odense Universitetshospital Øjenafdeling E Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odee Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afde 1/2 Materiale nr: 113016 17.11.2021
Download PDF fil