Indsprøjtning i øjet Behandlingen tager kun nogle få minutter, og du kan tage hjem bagefter. Det er ikke tilrådeligt at køre bil på denne dag. Komplikationer Der er sjældent komplikationer efter en indsprøjtning i øjet, men du skal kontakte afdelingen, hvis du får stærke smerter eller betændelse i øjet. For at minimere risikoen for betændelse, er det vigtigt med god hygiejne omkring øjet. Brug kun en ren engangsserviet og tør forsigtigt med lukket øje. Videre forløb Efterfølgende kommer du til kontrol i ambulatoriet. Lægen gennemgår undersøgelserne og tager ud fra disse stilling til, om du skal have en ny behandling eller holde pause. Du møder ikke lægen ved hvert besøg. • Skal du have ny behandling, kan du som regel få indsprøjtningen samme dag. Du vil blive hentet til operationsstuen af operationssygeplejersken. Her vil du blive informeret om lægens behandlingsplan. • Skal du ikke have en ny behandling, kommer sekretæren i stedet med en kontroltid til dig, eller med besked om at du får tilsendt en ny tid. Har du fået lavet en øjenbehandling inden for de sidste 24 timer og har behov for akut øjenlæge-hjælp, kan vagthavende øjenlæge eller sygeplejerske kontaktes på tlf. 65 41 28 01 i tidsrummet kl. 07.30-22.00. Uden for åbningstiden, kan Sygehusinformationen kontaktes på tlf. 65 41 16 66. Har du spørgsmål til kontroltider, injektionstider eller lignende, kan du på hverdage kontakte Øjenambulatorium E2 mellem kl. 07.30-15.00 på tlf. 65 41 54 36. Venlig hilsen Øjenafdeling E 2/2
Download PDF fil