Side 1
Kronisk betændelse i talgkirtel Til patienter og pårørende Vælg farve Om kronisk betændelse i en talgkirtel En kronisk betændelsestilstand i og omkring en talgkirtel kalder man et haglkorn. Du kan mærke det som en hård og rund hævelse i dit øjenlåg. Forundersøgelse Du er blevet undersøgt af en af vores læger i Øjenambulatoriet, og det er blevet besluttet, at du skal have fjernet dit haglkorn ved en operation. På operationsdagen Du må tage din sædvanlige medicin. Du må ikke benytte makeup. For at modvirke smerter kan du tage 1 g paracetamol (pinex, pamol, panodil) ca. 1 - 1 1/2 time før operationen. Du skal selv sørge for transport. Du skal møde på operationsgangen, hvor du får dryppet dit øje med bedøvende dråber. Hvis du ønsker det, kan du få en beroligende tablet inden operationen. Du skal vide, at der altid er risiko for aflysning og ventetid i tilfælde af akutte patienter. På operationsstuen Du vil blive lagt godt tilrette på operationslejet, og du bliver lokalbedøvet med en indsprøjtning i øjenlåget. Du skal ligge fladt på ryggen i ca. 1/2 time, hvor du har et stykke sterilt papir over ansigtet. Odense Universitetshospital Øjenafdeling E Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odee Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afde 1/2 Materiale nr: 112981 17.11.2021


