Behandling med nedfrosne befrugtede æg i substitueret cyklus Til patienter og pårørende Vælg farve Behandling i østrogensubstitueret cyklus gives til kvinder,der har uregelmæssig menstruationscyklus. Hvornår nedfryses befrugtede æg? I forbindelse med IVF behandling kan der være flere befrugtede æg, end det æg, der anbringes i kvindens livmoder på 2. eller 5. dagen efter ægudtagning. De overskydende æg, der har delt sig korrekt på 5. dagen (blastocyst), kan efter skriftlig tilladelse fra dig/jer nedfryses og opbevares til du som kvinde fylder 46 år. Blanket underskrives ved første ægudtagning og gælder resten af dit/jeres forløb på Fertilitetsklinikken. Hvornår kan man anvende de nedfrosne befrugtede æg? De nedfrosne æg skal anvendes, inden et evt. nyt IVF forløb opstartes. Hvis du bliver gravid, kan du/I bruge æggene til at få barn nr. 2 uden beregning. Ved optøning af blastocyster vil ca. 90% af æggene overleve optøning. Hvis du har æg i fryseren, der er nedfrosset på 2. dagen efter ægudtagningen (embryoner), vil overlevelsesprocenten være 50-60%. Ved frysecyklus oplægges 1 æg i livmoderen. Tilmelding til behandling Du skal tilmelde dig på 1. menstruationsdag. 1. menstruationsdag er den morgen, du vågner med rigtig blødning. Af hensyn til prioritering og mulighed for at komme i behandling, er det vigtigt at du tilmelder dig på 1. menstruationsdag. Tilmelding til behandling kan foregå via app'en Mit Sygehus eller klinikkens hjemmeside. Ved tilmelding via appen er det vigtigt at du er logget ind med MitID og har afgivet samtykke. Du sender din tilmelding ved at klikke på fanebladet "Spørgeskema" og derefter udfylde skemaet "Tilmelding til behandling". Ved tilmelding via hjemmesiden følger du linket under fanebladet "Tilmelding til behandling". Du får i løbet af 1-2 hverdage besked i din digitale postkasse med information, mødetidspunkt og medicin. Information omkring lukkeperioder og ventetid kan findes på klinikkens hjemmeside eller i app'en Mit Sygehus. Skriftlig tilladelse Optøning af nedfrosne befrugtede æg kræver skriftlig tilladelse fra dig/jer. Blanket til underskrift sendes som bilag i eBoks, når man får tilsendt første mødetid. Behandlingsforløb Du skal opstarte tablet Estrofem à 2 mg, 3 tabletter dagligt (morgen, middag og aften) på din 2. blødningsdag. Medicinen kan dog variere i forhold til tidligere forløb. Odense Universitetshospital Fertilitetsklinikken Kløvervænget 23, Indgang 55, 3. sal Tlf. 65 41 23 65 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/fertilitet Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdfertilitet x 1/2 Materiale nr: 134502 08.06.2023
Download PDF fil