Side 2

Medicinsk abort før uge 9 - Svendborg Dag 30-32: 30-32 dage efter aborten, skal du tage en urin-graviditetstest. Du skal selv indkøbegraviditetstesten, som du kan få i de fleste supermarkeder eller på apoteket. Det er vigtigt at du foretager denne test, da den viser, om du har aborteret fuldstændig. Råd og vejledning • For at undgå infektion frarådes tamponer, karbad og svømmehal indtil blødningen er ophørt. • Du kan genoptage samlivet, når du føler, at du er parat til det. Så længe du bløder anbefales brug af kondom. • Du skal regne med at være sygemeldt den dag, du aborterer. Herudover er sygemelding ikke nødvendig. • Du kan kontakte os døgnet rundt, hvis du har spørgsmål, eller der er problemer i relation til den medicinske abort. Komplikationer I sjældne tilfælde kan der opstå ekstra kraftig blødning. Hvis det sker, skal du straks kontakte vagthavende læge ved Gynækologisk Afdeling Svendborg på tlf. 6320 2000. Kan kontaktes alle døgnets 24 timer. Der kan også i sjældne tilfælde komme underlivsbetændelse med feber og smerter. Hos ca. 5% kan det blive nødvendigt at foretage en udskrabning. Årsagen er som regel meget kraftig blødning og mangelfuld tømning af livmoderen (ufuldstændig abort). Hos nogle virker medicinen ikke, således at graviditeten fortsætter. Det er derfor vigtigt, at du tager graviditetstesten den dag, vi har noteret nederst på siden. Hvis testen er positiv skal du kontakte Gynækologisk Afdeling på tlf: 65 41 19 19 mellem klokken 8:00-15:00, så fornyet undersøgelse og videre behandling kan planlægges. Rhesusimmunisering ved blodtypen rhesusnegativ Før din medicinske abort kan det blive nødvendigt at give dig Rhesonativ, såfremt du er rhesusnegativ og har været gravid i 8 uger eller mere. Rhesonativ er en type medicin, som beskytter imod at dit immunforsvar aktiveres på en uhensigtsmæssig måde (rhesusimmunisering), hvilket i nogle tilfælde vil kunne skade et fremtidigt foster ved en ny graviditet. Rhesonativ gives som en indsprøjtning og denne har sjældent bivirkninger. Prævention Hvis du ønsker at bruge P-piller, kan du starte på abortdagens aften eller dagen efter. Spiral kan oplægges efter 1. menstruation, som du kan forvente efter ca. 4-6 uger. Spiral kan lægges op hos egen læge eller hos en privatpraktiserende gynækolog. Husk : Du skal købe en graviditetstest. For at vi kan tilbyde dig en tid i ambulatoriet til opfølgning, hvis din test skulle vise sig at være positiv, har vi lagt din testdag i umiddelbar tilslutning til de dage, hvor vores abortambulatorium er åbent. Du skal tage testen d. ____________ . Ring på tlf 65 41 11 06, hvis testen er positiv. Hvis graviditetstesten er negativ, betragtes aborten som komplet, og du skal ikke foretage dig yderligere. 2/2

    ...