Patientinformation om Hjertemagnyl Til patienter og pårørende Vælg farve Patientinformation om hjertemagnylprofylakse i graviditeten Forebyggende behandling med acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl ®) i graviditeten. Kære gravide Du anbefales forebyggende behandling med lavdosis Hertemagnyl (Acetylsalicylsyre 150 mg), hvis du har øget risiko for svangerskabsforgiftning eller for at dit barn bliver for lille. Hvorfor behandling? Forebyggende behandling med lavdosis Hjertemagnyl kan bedre moderkagens funktion, og derved nedsætte risikoen for, at du får svær svangerskabsforgiftning, eller at dit barn bliver for lille. Vi anbefaler behandling med Hjertemagnyl til gravide med særlige risici. Det kan dreje sig om, at du i en tidligere graviditet har haft • Svær svangerskabsforgiftning (præeklampsi) • Har født et barn med meget lav fødselsvægt Vi anbefaler også Hjertemagnyl til gravide med kroniske sygdomme, som • Forhøjet blodtryk inden graviditeten (kronisk hypertension) • Diabetes inden graviditeten (type 1 og type 2 diabetes) • Kronisk nyresygdom • Autoimmun sygdom (SLE og antifosfolipid syndrom (APS)) eller hvis du er er blevet gravid ved hjælp af ægdonation samt hvis du opfylder 2 eller flere moderate faktorer for udvikling af svangerskabsforgiftning eller væksthæmning af sit kommende barn. De moderate faktorer er: • Flerfoldsgravide • BMI > 30 kg/m2 • Førstegangsfødende • Alder > 40 år • Let til moderat svangerskabsforgiftning i tidligere graviditeter • 10 år siden sidste graviditet Hvornår starter behandlingen, og hvor længe skal jeg behandles? Behandlingen har størst effekt, hvis den startes tidligt i graviditeten. Vi anbefaler derfor, at du starter behandlingen med Hjertemagnyl fra graviditetsuge 12+0 og helst inden graviditetsuge 16, men man kan dog starte frem til graviditetsuge 20+0. Vi anbefaler 1 tablet Hjertemagnyl på 150 mg, som du skal tage hver aften. Du skal stoppe med behandlingen ved graviditetsuge 37+0 (3 uger før terminsdato). Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 15 61 - Gynækologi, 65 41 23 15 - Obstetrik Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 181827 29.05.2024
Download PDF fil