Side 2
Hjem med blærekateter - sådan gør du tømningsventilen. Posen kan hænges på sengens kant og rumme en stor natlig urinmængde. På den måde undgår du natlige toiletbesøg. Om morgenen lukkes tømningsventilen og 'natposen' kasseres. Hvis du har kateter i blæren pga. opheling af et hul/skade i blæren efter din operation, må du kun anvende kateterpose. Der skal altid være åbentstående kateter uden afløbshindring, for at hullet kan hele. Hygiejne og kateterpleje • Sørg for god hygiejne med vask omkring kateteret ved urinrør/skede x 1 dagligt. Vask altid væk fra • urinrørets åbning. • Fiksér kateter med plaster i løs bue opad mod lysken eller på låret. Dette forhindrer træk i dit kateter. • Opbevar kateterpose under din blæres niveau, i f.eks. knæ- eller lårhøjde. • Tøm kateterposen ved behov, eller når den er maximalt 3/4 fuld. • Lad ikke kateterposen ramme gulvet. • Ved brug af tømningsventil skal du tømme blæren ved trang eller hver 3-4 time. Har du normalt natlige vandladninger, skal du med tømningsventil også tømme blæren 1-2 gange om natten. Alternativt kan kateter-natpose tilkobles. Skiftning af kateter og kateterposer/hjælpemidler Kateter Kateter skal skiftes hver 3. måned eller efter behov. Kateter skiftes enten ved egen læge eller efter aftale med hjemmesygeplejerske. Kateterpose Hvis du anvender kateter i en kort periode under 3 ugers varighed, skal du anvende den samme kateterpose i hele perioden. Skal du anvende kateter i længere tid eller varigt, skal kateterposen skiftes x 1 ugentligt. Hvis du om natten tilkobler en større kateter-'natpose' med forlængerslange, som kan rumme en større urinmængde , skal du skifte denne kateterpose hver nat. Tømningsventil Hvis du anvender kateter i en kort periode under 3 ugers varighed, skal du anvende den samme Bivent-tømningsventil i hele perioden. Skal du anvende kateter i længere tid eller varigt, skal tømningsventilen skiftes x 1 ugentligt. Plaster til kateterfiksering Plaster til fiksering af dit kateter skiftes efter behov eller mindst x 1 ugentligt. Anskaffelse af hjælpemidler Midlertidigt kateterbrug Så længe dit behov for kateter er midlertidigt, skal du have hjælpemidler udleveret fra Gynækologisk Ambulatorium/Afsnit. Hvis du har en aftale om en midlertidig bevilling, hvor du får hjælpemidler tilsendt via Indkøb på OUH, kan du bestille hjælpemidler på tlf. 65 41 29 39. Varigt kateterbrug Hvis du skal anvende kateter varigt, får du udleveret hjælpemidler til et midlertidigt periode på 4 uger. Herudover skal du ansøge bevilling til varigt brug af hjælpemidler hos din hjemkommune via www.borger.dk. Sygeplejersken kan også kontakte kommunens sygeplejersker, så de kan være behjælpelig med ansøgning af hjælpemidler. Ligeledes kan der med hjemmesygeplejen laves aftaler om evt. kateterskift, eller hvis du har særlige behov for støtte til håndtering af kateter og kateterposer. 2/3
Side 3
Hjem med blærekateter - sådan gør du Oplever du problemer Et blærekateter er et fremmedlegeme, hvor der hurtigt kan skabes bakterier i urinen. Hvis du ikke har symptomer på blærebetændelse, kræver det ikke behandling. Hvis du derimod har udviklet symptomer, som f.eks. blodig urin, feber, svie eller smerter i blæren, kontaktes egen læge eller vagtlæge. I sjældne tilfælde kan et kateter stoppe, så urinen ikke kan passere. Kommer der ikke urin i kateterposen og/eller oplever du stærk vandladningstrang eller får smerter i blæren, skal du kontrollere følgende: • Er der knæk på slangen? • Har du drukket nok? • Er din urin grumset/blodig og kan katetret være stoppet? Er du usikker eller har spørgsmål til dit kateters funktion, kan du kontakte Gynækologisk Afsnit tlf. 65 41 23 36 eller egen læge/vagtlæge. Har du tilknyttet hjemmesygepleje, kan du kontakte dem. Plan for dit blærekateter Det er vigtigt at der er en plan for dit midlertidige blærekateter. Hvis du er opereret i Svenborg Dagkirurgiske Center for "Nedsynkning i vagina/underlivet" eller pga. "urininkontinens", og efter operationen oplever besværet vandladning og blæretømning. Hvis du efter din operation har besværet vandladning og/eller blæretømning, kan et kateter være en midlertidig aflastning af blæren . Du vejledes om håndtering af et kateter og medgives relevante hjælpemidler. Du skal den 1. hverdag efter operationen kontakte Gynækologisk Afsnit, Odense på tlf. 65 41 23 36, for at planlægge snarligt fjernelse af dit kateter. Hvis du er opereret I Gynækologisk Afsnit, Odense, vil vi allerede på din udskrivelsesdag planlægge en dato for fjernelse af dit kateter. Hvis du har blærekateter pga. en komplikation til din operation, hvor et hul i blæren skal hele . Hvis du i forbindelse med en operation har fået en komplikation med et hul i blæren, er det vigtigt at du anvender en kateterpose, hvor urinen har frit afløb. Du skal bruge den samme kateterpose i hele perioden, og der må ikke ske afklemning af kateter og slange. Urinens frie afløb skal sikre en tom blære, hvor hullet i blæren kan hele. Kirurgen planlægger, hvor mange dage du skal beholde katetret, indtil katetret igen kan fjernes. Du skal møde til fjernelse af dit blærekateter dato:________________kl.:____________________. Du skal møde på adresse:_____________________________________________________________________. HUSK ! Du skal holde din bivent-tømningsventil lukket/eller afklemme katetret 2 timer før dit fremmøde til kateterfjernelse . Anvender du kateterpose, skal du med udleveret plastik-afklemning afklemme katetret. Dette sikrer en fuld blære, når vi fjerner dit kateter, og du vil derfor kort tid herefter kunne forsøge vandladning på ny. Dette kan afkorte dit besøg, men afsæt dog dele af dagen til at vi kontrollerer din vandladning og blæretømning. 3/3



