Side 2
Blæretræning af "selskabsblære" 1. Regelmæssig vandladning Du skal gå på toilet med faste intervaller, f.eks. med 3 til 4 timers mellemrum, uanset om du har vandladningstrang eller ej. Undgå at lade vandet med brug af stærk bugpresse. Dette kan pga. det forhøjede tryk påvirke dine nyrer og urinveje. 2. Anvend Dobbelt / triple voiding (Lad vandet over 2-3 forsøg) • Sæt dig godt til rette på toilettet, let foroverbøjet og fødderne fladt på gulvet • Slap godt af i bækkenbunden, lad vandet og giv dig god tid • Tør dig, rejs dig op, gå lidt rundt eller foretag dig noget andet i 1-2 minutter • Sæt dig igen og lad vandet på ny. Skift evt. position med overkroppen, hvis dette bedrer tømningen • Gentag proceduren én gang mere, så du forsøger en ny og tredje vandladning. 3. At tømme sin blære med et engangskateter Hvis din blæretømning fortsat ikke er tilfredsstillende, kan det blive nødvendigt at oplære dig i at tømme din blære flere gange dagligt med et engangskateter. Du får grundig oplæring, og medgives hjælpemidler til dette. Enkelte kvinder får en hjemmesygeplejerske til at hjælpe med opgaven. Forebyggelse Gå på toilet med 3 - højst 4 timers interval i de vågne timer. Giv dig god tid og slap af, så du får tømt blæren hver gang. 2/2


