Små indgreb i fuld bedøvelse Til patienter og pårørende Vælg farve Du har været til forundersøgelse, hvor det er besluttet, at du skal i fuld bedøvelse. Årsagen kan være, at det er bedst at du sover, mens du får lavet gynækologisk undersøgelse, får taget prøver, får fjernet/oplagt spiral, får lavet et lille kirurgisk indgreb eller andet. Forberedelse Fasteregler Du må spise og drikke indtil 6 timer før operationen. Du må drikke vand, saft, juice (uden frugtkød), kaffe og te (med maks. 2 spsk. mælk) samt tygge tyggegummi indtil 2 timer før. På dette tidspunkt anbefales det at drikke et glas sød saft eller juice uden frugtkød. Alkohol og rygning Se information fra Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk. Søg på: "Rygning og operation " samt "Alkohol og operation". Hygiejne Vask dig grundigt incl. hårvask på operationsdagen eller aftenen før. Husk navlen. Undlad make-up, neglelak, smykker og piercinger. Medicin Du bedes: • Holde pause med medicin mod sukkersyge i den periode, hvor du faster. Se patientvejledningen: "diabetes og kirurgi". • Holde pause med naturmedicin fra 14 dage inden operationen. • Holde pause med blodfortyndende medicin, efter aftale med lægen til forundersøgelsen. • Medbringe din vanlige medicin når du møder til operation. • Oplyse, hvis der er ændret i din vanlige medicin siden forundersøgelsen. Indgrebet Indgrebet foregår i fuld bedøvelse. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 1919 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 155181 19.12.2023
Download PDF fil