Side 4
Information CfV Du vil under den retsmedicinske undersøgelse blive tilbudt test for blandt andet kønssygdomme, som Klamydia og Gonorré, graviditet og HIV, smitsom leverbetændelse og Syfilis. Podningen for Klamydia og Gonorré skal gentages efter 3 uger, ved egen læge eller hos SOS-klinikken på OUH. Blodprøven for HIV, smitsom leverbetændelse og Syfilis skal gentages efter 3 måneder enten ved egen læge eller i blodprøvetagningen på OUH. Hvis du henvender dig senere end 7 døgn efter overgrebet, kan der ikke tilbydes retsmedicinsk undersøgelse og sporsikring. Grunden til det er, at sporene er forsvundet fra din krop og dit tøj. Vi har stadig mulighed for at hjælpe dig ved at tilbyde test for kønssygdomme samt henvisning til vores psykologer. Vores psykologer vil indkalde dig til en visiterende samtale, hvor I sammen kan finde ud af, hvad der hjælper dig bedst. Hvad sker der med tøjet og prøverne Prøverne bliver gemt hos retsmedicinerne, og tøjet bliver gemt hos os i op til 6 måneder efter overgrebet, hvis ikke politiet har taget det med til videre efterforskning. Det giver dig tid til at tænke over, om du ønsker at anmelde overgrebet til politiet eller ej. Hvis du vælger ikke at anmelde overgrebet, vil tøj og ejendele blive destrueret efter 6 måneder. Prøver taget ved en evt. retsmedicinsk undersøgelse vil blive opbevaret på Retsmedicinsk Institut i minimum 1 år. Disse prøver bliver kun analyseret dvs. undersøgt, hvis sagen er anmeldt til politiet. Vi ved CfV får ikke svar på disse prøver. Politianmeldelse og efterforskning Politiets opgave ved anmeldelse af seksuelle overgreb er at finde ud af, om en gerningsperson kan anses for, at have haft forsæt til at begå det seksuelle overgreb , altså om gerningspersonen har begået overebet med planlagt og med ond vilje. Det er derfor, der sker grundige afhøringer, gerningsstedsundersøgelser og personundersøgelser med videre. Det er helt op til dig selv, om du ønsker at anmelde overgrebet eller ej. Hvis du beslutter dig for at anmelde overgrebet, er det vigtigt, at det sker hurtigst muligt. Det giver politiet bedre mulighed for, at sikre beviser fra gerningssted samt gerningsperson. Hvis du vælger at anmelde overgrebet, vil du blive afhørt af politiet. De vil spørge ind til selve hændelsen og ligeledes, om du kender gerningspersonen. Hvis politiet finder frem til gerningspersonen, som har begået overgrebet, vil vedkommende blive afhørt og muligvis sigtet. Hans/hendes forklaring er også en del af efterforskningen. Når politiets efterforskning er færdig, vil det være anklagemyndigheden (politiets jurister) der afgør, om sagen skal videre i retten. Hvis sagen bliver henlagt, er det vigtigt at vide, at det ikke betyder at politiet ikke tror på dig. Men det er vurderet, at der ikke vil ikke være nok beviser til at føre sagen og få en evt. gerningsperson dømt. Politiets rolle Politiet har til opgave at være objektive, når de opklarer forbrydelser. Det vil sige, at de ikke kun skal finde skyldige i selve forbrydelsen men også sørge for, at en uskyldig ikke bliver dømt. Når politiet afhører dig, kan spørgsmålene godt føles meget personlige og intime. Politiet kan ligeledes spørge om de samme ting flere gange. Det gør de for, at få den bedste vidneforklaring og ikke, fordi de ikke tror på forklaringen, du giver dem. Når du har anmeldt overgrebet, vil du få en kontaktperson hos politiet. Du kan altid ringe til ham/ hende, hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide, hvor langt de er med sagen. 4/11
Side 5
Information CfV Bistandsadvokat Du har lovmæssigt ret til at få gratis bistand fra en advokat, dette gældende fra første afhøring af politiet. Det er politiets opgave at oplyse dig om dette. Din bistandsadvokat har til opgave, at hjælp dig under hele sagen. Bistandsadvokaten hjælper dig både i løbet af politiets efterforskning og ved en eventuel retssag. Hvis du har et ønske om en bestemt advokat, så fortæl politiet det. Så vil de, så vidt det er muligt, hjælpe med at få fat i vedkommende. Han eller hun kan hjælpe dig ved at: • Støtte under afhøring både hos politiet og i retten • Forklare, hvad der sker i sagen og vejlede dig • Rådgive dig, hvis du er bange for at gerningspersonen opsøger dig, eller hvis han/hun chikanerer dig • Rådgive dig i forhold til økonomiske problemstillinger i forbindelse med retssagen • Hjælpe dig med at søge om erstatning • Hjælpe dig med vidneforklaring og forberede dig på en eventuel retssag Hvis sagen kommer for retten Hvis din sag kommer for retten, er der mulighed for, at du bliver indkaldt som vidne. Tanken om at vidne kan fylde meget. Men det kan være vigtigt, at du vidner af hensyn til din sag. Der findes forskellige muligheder for at afgive forklaring i retten • At dørene lukkes. Det vil sige, at INGEN andre end dem, der har med sagen at gøre, må være tilstede • At der nedlægges forbud mod, at pressen gengiver din forklaring • At gerningsmanden føres ud af retssalen, mens du afgiver din forklaring Disse muligheder vil din bistandsadvokat sørge for at sætte dig ind i. Erstatning Retten tager stilling til de erstatningskrav, som din bistandsadvokat har fremsat. Erstatningen kan blandt andet omfatte: • De ting, der eventuelt er ødelagt under overgrebet • Udgifter til videre forløb hos psykolog • Tabt arbejdsfortjeneste • Svie og smerte, som er den retsstridige krænkelse af din frihed, fred eller person Når overgrebet ikke anmeldes Når du ikke vælger at anmelde overgrebet til politiet, vil du stadig modtage hjælp i CfV. Det vil sige, at du stadig har mulighed for, at blive henvist opfølgende sygeplejesamtale og psykolog samt at få forebyggende medicin for kønssygdomme og eventuelt graviditet. Det er dig, der afgør, om du vil anmelde overgrebet eller ej. Hvis du er i tvivl, kan du altid tale med os i CfV eller med vores psykologer. Vi kan også hjælpe dig med at etablere kontakt til politiet. Hvis du på et senere tidspunkt alligevel ønsker at anmelde overgrebet, kan du henvende dig hos politiet. Dette skal ske hurtigst muligt. Det kan gøres på alle tidspunkter af døgnet. Reaktioner i forbindelse med et overgreb Nogle af de ofre der kommer i CfV, har sagt tydeligt nej, prøvet at slå fra sig eller flygte. Andre har kun gjort lidt eller slet ingen modstand. Det er nogle gange svært at forstå, både for en selv og for ens pårørende. Der kan være gode grunde til, at man ikke får sagt fra; frygten for at gerningsmanden bliver mere voldelig, eller at man er for beruset. Andre bliver så bange, at de bliver lammet af skræk. Dette er en kropslig reaktion, som man ikke selv har kontrol over. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at reagere på. Man kan godt blive forskrækket over sig selv og sine egne reaktioner.Uanset hvor lidt eller hvor meget modstand man gør, er et overgreb en alvorlig hændelse. Du kan opleve forskellige fysiske/psykiske reaktioner efterfølgende. 5/11
