Side 2
Indgreb og behandling under fødslen Medicinen blandes med en liter saltvand og gives i drop, som jordemoderen gradvist øger, indtil livmoderen laver veer, der får livmodermunden til at åbne sig. Almindelige bivirkninger til det ve-stimulerende medicin er hovedpine, kvalme, opkastning hurtigere eller langsommere puls (ses hos 1-10 %). Der er endvidere risiko for, at medicinen kan få livmoderen til at lave for hyppige veer, hvilket kan være stressende for dig og barnet. Jordemoderen er derfor hele tiden opmærksom på, hvordan din livmoder arbejder. Hvis veerne er for hyppige, vil jordemoderen skrue ned for droppet eller helt slukke det, hvorefter veerne som regel aftager hurtigt. Barnets hjerterytme bliver også overvåget ved hjælp af en hjertelydskurve (CTG). Se afsnit lige nedenfor. Øget information om barnets tilstand Hjertelydskurve (CTG) Under fødslen holder jordemoderen øje med, hvordan barnet har det ved at lytte til dets hjerte. Ved nogle fødsler lytter jordemoderen til barnets hjertelyd ved hjælp af et lytterør eller en doptone (det lille apparat mange kender fra jordemoderkonsultationen, hvor alle i rummet kan høre hjertelyden). Ved andre fødsler er der et øget behov for overvågning af barnets tilstand. I disse tilfælde kan jordemoderen køre en hjertelydskurve (CTG), der giver mulighed for at vurdere barnet yderligere, samt hvor hyppige veerne er, og hvor længe de varer. I nogle fødsler anvendes CTG engang imellem, mens det i andre fødsler er nødvendigt at overvåge barnet gennem hele fødslen. Når du har CTG på, kan det være lidt mere besværligt at bevæge dig omkring under fødslen. Blodprøve fra barnet Ved afvigelser på CTG'en kan man supplere med en lille blodprøve fra barnets hoved, som kan tages gennem den fødendes skede. Lægen laver et lille prik i barnets hovedbund, hvorfra der tages et par dråber blod ud. Prøven analyseres med det samme og giver os vished om barnets tilstand inden for få minutter. Ud fra blodprøvesvaret planlægges det videre forløb. Behov for umiddelbar forløsning Der kan være situationer, hvor der af hensyn til mor eller barn er behov for, at fødslen afsluttes indenfor kort tid. Afhængigt af hvor langt kvinden er i fødselsprocessen vælges enten sugekop eller kejsersnit. I nogle tilfælde kan et klip i mellemkødet være nok til, at barnet fødes hurtigt. Det er fødselslægen, der anlægger sugekop og udfører kejsersnit. Sugekop Hvis den fødendes livmodermund er helt åben, er det muligt at anvende en sugekop til at hjælpe barnet ned gennem den sidste del af fødselsvejen. Dette kan sikre en hurtig fødsel af barnet - også hurtigere end ved kejsersnit. Der kan være flere grunde til at bruge en sugekop, men oftest vil vi foreslå at anvende sugekoppen, hvis der er tegn på, at den fødendes eller barnets ressourcer er ved at være brugt op. Inden anvendelse af en sugekop vil du blive undersøgt både indvendigt og udvendigt. Det er vigtigt, at blæren er tømt, før vi bruger sugekoppen, da en fyldt blære, kan gøre det vanskeligt for barnet at komme forbi. I nogle tilfælde vil det være for besværligt eller tage unødig lang tid, hvis du selv skal gå på toilettet. Vi vil i disse situationer tømme din blære med et kateter. I de fleste tilfælde lægges noget bedøvelse. En sugekop er enten lavet af silikone eller metal. Det kan føles ubehageligt, når sugekoppen føres op til barnets hoved. Lægen trækker kun i sugekoppen, når du presser under en ve. Der er derfor tale om et tæt samarbejde mellem dig og lægen. Ofte skal der mere end ét træk til for at forløse barnet, og hvis der er behov for, at barnet forløses hurtigt, vil vi overveje at anlægge et klip i mellemkødet (se afsnittet om klip i mellemkødet). Det kan ske, at sugekoppen løsner sig fra barnets hoved. Sker dette, vil lægen vurdere, om sugekoppen skal sættes på barnets hoved igen. I enkelte tilfælde viser det sig, at barnet alligevel ikke kan forløses med sugekop. I disse tilfælde vil det være nødvendigt at lave et akut 2/5
Side 3
Indgreb og behandling under fødslen kejsersnit. Du kan se en lille film om anlæggelse af sugekop her: Fødsel med sugekop: http://trygmedbarn.dk/fodslen/fodslens-forlob/#!prettyPhoto/14/ Efter en sugekop vil barnet have en hævelse på hovedet og et blåt mærke. Hævelsen forsvinder i løbet af de første dage. Barnet kan også få hovedpine. Dette kan behandles med paracetamol. Anvendelse af sugekop øger risikoen for, at du bløder mere lige efter fødslen end ved normal vaginal fødsel. I dagene efter fødslen er blødningsmængden dog den samme som ved en normal fødsel. Brug af sugekop giver en forøget risiko for at få en stor bristning. Mange kvinder oplever i dagene efter fødslen, at de har svært ved at holde på vandet, eller at de omvendt har svært ved at lade vandet. Andre oplever også at være forstoppet i dagene efter fødslen. Når du har fået anlagt en sugekop, er der en øget risiko for, at du vil opleve disse symptomer. Klip i mellemkødet For at afkorte presseperioden er det ind imellem nødvendigt, at jordemoderen lægger et klip i mellemkødet. Klippet laves med en saks omkring skedens udgang, for at øge pladsen til barnets hoved. Såfremt det ikke haster meget med, at barnet bliver født, gives lokalbedøvelse. Da klippet lægges på et tidspunkt, hvor mellemkødet er meget udspilet, vil klippet som regel ikke medføre yderligere smerte. Et klip i mellemkøbet kan give gener i form af smerter under ophelingen i 1-2 uger efter fødslen, og nogle gange tager et klip længere tid om at hele end en spontan bristning. Smerterne kan som regel lindres med almindelig smertestillende håndkøbsmedicin. Knibefunktionen kan også være lidt svagere efter et klip end efter en spontan bristning. Kejsersnit Der kan opstå situationer under fødslen, hvor det er bedst for dig eller barnet, at du føder umiddelbart, og hvor det ikke er oplagt at lægge en sugekop. I disse tilfælde vil vi lave et akut kejsersnit. Når det er blevet besluttet, at der skal foretages akut kejsersnit, gør vi klar til det. Herefter vil du blive kørt på operationsstuen, hvor kejsersnittet laves stille og roligt. Et sådan kejsersnit vil oftest udføres under rygbedøvelse, hvor partneren eller en anden pårørende har mulighed for at være med. Andre gange er der behov for et meget hurtigt kejsersnit, og her vil vi køre på operationsstuen med det samme og påbegynde operationen hurtigt efter, at moderen er lagt i fuld bedøvelse. I disse tilfælde kan partneren ikke være med på operationsstuen, men vil være sammen med barnet efter forløsningen. På operationsstuen vil der være mange mennesker omkring jer. Et kejsersnit er en større operation. Alle operationer og bedøvelser indebærer en risiko for komplikationer. Samlet set er risikoen for komplikationer lidt forøget ved akut kejsersnit sammenlignet med planlagt kejsersnit. Omvendt har barnet efter et planlagt kejsersnit større risiko for at få vejrtrækningsproblemer sammenlignet med et akut kejsersnit. Ved kejsersnit er der en risiko for blødning. Nogle kvinder (3-10 %) får efter et kejsersnit betændelse i operationssåret, underlivsbetændelse eller blærebetændelse. Du vil derfor få forebyggende antibiotika i forbindelse med operationen, ligesom du får medicin, der får din livmoder til at trække sig sammen. Alvorlige komplikationer i forbindelse med kejsersnit er sjældne. Der kan opstå skader på livmoder, blære eller tarm. Derudover er der en lille forøget risiko for at få blodpropper i benene. 3/5
