Indgreb og behandling under fødslen Medicinen blandes med en liter saltvand og gives i drop, som jordemoderen gradvist øger, indtil livmoderen laver veer, der får livmodermunden til at åbne sig. Almindelige bivirkninger til det ve-stimulerende medicin er hovedpine, kvalme, opkastning hurtigere eller langsommere puls (ses hos 1-10 %). Der er endvidere risiko for, at medicinen kan få livmoderen til at lave for hyppige veer, hvilket kan være stressende for dig og barnet. Jordemoderen er derfor hele tiden opmærksom på, hvordan din livmoder arbejder. Hvis veerne er for hyppige, vil jordemoderen skrue ned for droppet eller helt slukke det, hvorefter veerne som regel aftager hurtigt. Barnets hjerterytme bliver også overvåget ved hjælp af en hjertelydskurve (CTG). Se afsnit lige nedenfor. Øget information om barnets tilstand Hjertelydskurve (CTG) Under fødslen holder jordemoderen øje med, hvordan barnet har det ved at lytte til dets hjerte. Ved nogle fødsler lytter jordemoderen til barnets hjertelyd ved hjælp af et lytterør eller en doptone (det lille apparat mange kender fra jordemoderkonsultationen, hvor alle i rummet kan høre hjertelyden). Ved andre fødsler er der et øget behov for overvågning af barnets tilstand. I disse tilfælde kan jordemoderen køre en hjertelydskurve (CTG), der giver mulighed for at vurdere barnet yderligere, samt hvor hyppige veerne er, og hvor længe de varer. I nogle fødsler anvendes CTG engang imellem, mens det i andre fødsler er nødvendigt at overvåge barnet gennem hele fødslen. Når du har CTG på, kan det være lidt mere besværligt at bevæge dig omkring under fødslen. Blodprøve fra barnet Ved afvigelser på CTG'en kan man supplere med en lille blodprøve fra barnets hoved, som kan tages gennem den fødendes skede. Lægen laver et lille prik i barnets hovedbund, hvorfra der tages et par dråber blod ud. Prøven analyseres med det samme og giver os vished om barnets tilstand inden for få minutter. Ud fra blodprøvesvaret planlægges det videre forløb. Behov for umiddelbar forløsning Der kan være situationer, hvor der af hensyn til mor eller barn er behov for, at fødslen afsluttes indenfor kort tid. Afhængigt af hvor langt kvinden er i fødselsprocessen vælges enten sugekop eller kejsersnit. I nogle tilfælde kan et klip i mellemkødet være nok til, at barnet fødes hurtigt. Det er fødselslægen, der anlægger sugekop og udfører kejsersnit. Sugekop Hvis den fødendes livmodermund er helt åben, er det muligt at anvende en sugekop til at hjælpe barnet ned gennem den sidste del af fødselsvejen. Dette kan sikre en hurtig fødsel af barnet - også hurtigere end ved kejsersnit. Der kan være flere grunde til at bruge en sugekop, men oftest vil vi foreslå at anvende sugekoppen, hvis der er tegn på, at den fødendes eller barnets ressourcer er ved at være brugt op. Inden anvendelse af en sugekop vil du blive undersøgt både indvendigt og udvendigt. Det er vigtigt, at blæren er tømt, før vi bruger sugekoppen, da en fyldt blære, kan gøre det vanskeligt for barnet at komme forbi. I nogle tilfælde vil det være for besværligt eller tage unødig lang tid, hvis du selv skal gå på toilettet. Vi vil i disse situationer tømme din blære med et kateter. I de fleste tilfælde lægges noget bedøvelse. En sugekop er enten lavet af silikone eller metal. Det kan føles ubehageligt, når sugekoppen føres op til barnets hoved. Lægen trækker kun i sugekoppen, når du presser under en ve. Der er derfor tale om et tæt samarbejde mellem dig og lægen. Ofte skal der mere end ét træk til for at forløse barnet, og hvis der er behov for, at barnet forløses hurtigt, vil vi overveje at anlægge et klip i mellemkødet (se afsnittet om klip i mellemkødet). Det kan ske, at sugekoppen løsner sig fra barnets hoved. Sker dette, vil lægen vurdere, om sugekoppen skal sættes på barnets hoved igen. I enkelte tilfælde viser det sig, at barnet alligevel ikke kan forløses med sugekop. I disse tilfælde vil det være nødvendigt at lave et akut 2/5
Download PDF fil