Borderline - Odense På operationsdagen Faste Du må spise mad og drikke mælkeprodukter indtil 6 timer før dit fremmøde i Gynækologisk Afsnit. Du må drikke vand, saft, juice (uden frugtkød), kaffe og the indtil2 timer før, du fremmøder. Læs "Når du skal bedøves". Du må IKKE ryge eller anvende tyggegummi i 2 timer op til operationen, altså der hvor du faster helt. Det er vigtigt, at du overholder fastereglerne af hensyn til din sikkerhed under bedøvelsen. Operationen kan blive aflyst, hvis du ikke har fastet korrekt. Ingen smykker eller makeup Lad alle smykker blive på afdelingen - også piercingsmykker. Fjern makeup og neglelak - vi har brug for at observere din hudfarve i løbet af dagen. Når du bliver kørt til operationsgangen, må du ikke have kontaktlinser på. Du må dog gerne beholde briller, paryk, høreapparat og tandproteser. Lås værdigenstande inde i dit sengebord og sæt nøglen fast i lagenet under din hovedpude. På operationsstuen Inden du bliver bedøvet, hilser du på lægen, som skal operere dig. Efter operationen Du bliver kørt til opvågningsafsnittet, hvor du skal være de næste 2-3 timer, indtil du er vågen. Derefter kommer du tilbage til Gynækologisk Sengeafsnit. Ud over rygbedøvelsen, får du tilbudt smertestillende medicin og afføringsmiddel. Dette får du i en doseringsæske. Tyggegummi kan være medvirkende til at sætte gang i din tarmfunktion efter operationen. Derfor anbefaler vi, at du tygger tyggegummi efter din operation. Efter operationen skal du begynde at drikke og spise almindelig mad. Om aftenen hjælper vi dig med at komme ud af sengen. Om aftenen kommer en læge og fortæller dig om operationen. Den læge, der opererede dig, kommer også og taler med dig i løbet af din indlæggelse. Du får målt puls og blodtryk i løbet af natten. Mens du er indlagt, får du hver dag en sprøjte med blodfortyndende medicin i maveskindet. Den forebygger blodpropper efter operationen. Kom hurtigt ovenpå efter operationen De patienter der er: • Fri for smerter. • Kommer op af sengen på operationsdagen. • Begynder at spise og drikke normalt efter operationen - Har mindre risiko for komplikationer og kommer hurtigere over sygdommen. Dette har talrige undersøgelser vist. Derfor er det vigtigt, at du så vidt muligt følger behandlingsplanen - også selvom du er træt, bekymret og måske har let til gråd efter operationen: Det er helt naturligt. 4/7
Download PDF fil