Side 2

Oplægning af spiral Oplægning af spiral Du vil få en samtale med lægen, som skal lægge spiralen op. Herefter får du lavet en gynækologisk undersøgelse og evt. scanning, hvor livmoderens størrelse og form vurderes. Oplægning af spiral foregår gennem skeden, mens du ligger på et gynækologisk leje. Lægen tager fat på livmoderhalsen med en lille tang og måler dybden af livmoderen for at sikre, at spiralen kommer rigtigt på plads. Snorene klippes 2-4 cm udenfor livmodermunden. Efter indgrebet / oplægning af spiral Du er klar til at tage hjem umiddelbart efter oplægning af spiralen. Når spiralen er oplagt, er du beskyttet mod graviditet. Spiralen beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme Normale følger Smerter Oplever du menstruationslignende smerter efter indgrebet, aftager disse normalt, men kan vare et par dage. Det anbefales at have smertestillende håndkøbsmedicin (Paracetamol og Ibuprofen) i hjemmet. Blødning Efter indgrebet kan der forkomme vaginalblødning, som kan være af menstruationsstyrke. Dette vil aftage i løbet af et par dage. Der kan også være let blødning eller brunligt udflåd i op til et par uger efter. For at undgå infektion bør du undgå at bruge menstruationskop, tamponer, tage karbad, bade i havet, besøge svømmehallen og have samleje uden kondom, så længe der er blødning eller farvet udflåd. Er din partner generet af spiraltrådene, kan de afkortes ved egen læge. Komplikationer I meget sjældne tilfælde kan der ved oplægning af spiralen opstå et hul i livmodervæggen, hvilket kan medføre, at spiralen skal fjernes. Hvis der opstår blødning, der er kraftigere end menstruation, stærke smerter eller feber over 38 grader inden for de første 24 timer, skal du kontakte det sygehus, hvor du har fået oplagt din spiral. Kontrol I sjældne tilfælde kan spiralen blødes ud i forbindelse med kraftig menstruation. Der er størst risiko for dette ved de første par menstruationer efter oplægningen. Du anbefales kontrol hos egen læge om 1-3 mdr mhp. kontrol efter spiraloplægning. Du får udleveret et kort med dato for, hvornår spiralen senest skal skiftes. Du skal selv være opmærksom på, at få din spiral skiftet. 2/2

    ...