Side 1
Kirurgisk abort - Svendborg Til patienter og pårørende Vælg farve Kirurgisk abort Forberedelse Fasteregler Du må spise og drikke indtil 6 timer før operationen. Du må drikke vand, saft, juice (uden frugtkød), kaffe og te (med maks. 2 spsk. mælk) samt tygge tyggegummi indtil 2 timer før. På dette tidspunkt anbefales det at drikke et glas sød saft eller juice uden frugtkød. Medicin Du vil få udleveret stikpiller, som du skal sætte op i skeden 2 timer før indgrebet. Disse blødgør livmoderhalsen og kan give lette underlivssmerter og/eller -blødning. Når stikpillerne er lagt op, kan aborten ikke fortrydes. Alkohol og rygning Se information fra Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk. Søg på: "Rygning og operation" samt "Alkohol og operation" Hygiejne Vask dig grundigt incl. hårvask på operationsdagen eller aftenen før. Husk navlen. Undlad make-up, neglelak, smykker og piercinger. Du møder direkte på FOPA (Forbredelse og Opvågning). Her modtages du af en sygeplejerske, og du klargøres til indgrebet. Du beholder store dele af dit eget tøj på under indgrebet. Vi anbefaler derfor, at du møder med løstsiddende tøj og varme strømper. Afspritning af huden kan risikere at misfarve dit tøj. Indgrebet Selve indgrebet foregår igennem skeden og varer ca. 15 minutter. Du er i fuld bedøvelse. Efter indgrebet Du bliver observeret på hvilestuen/opvågningen. Når du har det godt, kan du tage hjem, såfremt du kan blive hentet. Du må ikke selv køre bil det første døgn. Vi anbefaler, at du har en voksen person hos dig det første døgn. Hvilestuen lukker dagligt kl. 16.45. Normale følger Smerter Det er almindeligt med menstruationslignende smerter, som normalt aftager efter nogle timer, men kan vare et par dage. Du anbefales at have smertestillende håndkøbsmedicin (Paracetamol og Ibuprofen) i hjemmet. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D 65 41 19 19 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 125437 01.03.2024