Kikkertundersøgelse af blæren (i fuld bedøvelse) Til patienter og pårørende Vælg farve Formålet med undersøgelsen Formålet er at se, om der er forandringer i blærens slimhinde eller urinrør, der kan forklare årsagen til dine symptomer. Forberedelse til undersøgelsen Du møder på Gynækologisk afsnit. Her bliver du modtaget af en sygeplejerske, som orienterer dig om dagens undersøgelse. Du skal endvidere: • Brusebade inden undersøgelsen (gøres hjemmefra). • Hvis du forud for undersøgelsesdagen har symptomer på blærebetændelse, skal du gå til din læge og få urinen undersøgt og evt. starte antibiotisk behandling. • Får du blodfortyndende medicin, skal du aftale med lægen, om du skal holde pause med medicinen inden undersøgelsen. Du skal faste Du må spiste mad og mælkeprodukter indtil 6 timer før mødetidspunktet. Vandholdige drikkevarer må du indtage indtil 2 timer før mødetidspunktet. Ingen smykker og makeup Lad alle smykker blive på afdelingen også piercingsmykker. Fjern makeup og neglelak. Når du bliver kørt til operationsgangen, hvor undersøgelsen foretages, må du ikke have kontaktlinser på. Du må dog gerne beholde briller, paryk, og høreapparat. Lås værdigenstande inde i dit sengebord. Værd at vide Der kan være ventetid, så tag gerne en bog eller et ugeblad med. Du må gerne bruge mobiltelefon i afdelingen. Forlader du stuen, skal telefonen være lydløs. Trådløst internet kan anvendes i afdelingen. Pårørende Du er i forbindelse med din undersøgelse velkommen til at have en pårørende med som støtte. Vær dog forberedt på, at der kan forekomme ventetid, og at der kan gå flere timer, før du er klar til at komme hjem igen. På undersøgelsesdagen Inden du bliver bedøvet, hilser du på lægen, som skal undersøge dig. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 6541 1106 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/4 Materiale nr: 121060 07.05.2025
Download PDF fil