Side 2
Flaskeernæring til børn Inden barnet får mad, skal du kontrollere mælkens temperatur og den hastighed, hvormed mælken løber ud af sutten. Mælken har den rette temperatur, hvis den føles behagelig på indersiden af dit håndled. Den rette hastighed er, hvis mælken løber med adskillige dråber i sekundet. Sutter findes med forskellige størrelser hul, som er beregnet til henholdsvis mælk, vand eller vælling. Derfor er det en god ide at kontrollere, hvor hurtigt mælken løber. Når du er klar og sidder med dit barn i dine arme, lader du flaskesutten røre barnets mund. Når sutten rører barnets læber, vil det tage fat om sutten, suge den langt ind i munden og begynde at sutte. I starten, inden dit barn er helt tryg ved sutteflasken, vil du kunne opleve, at dit barn prøver at sutte med åben mund, når sutten fra sutteflasken rører læberne. Du kan hjælpe dit barn til at få fat om sutten ved forsigtigt at presse underkæben op mod sutten. Selve sutten skal være fuld af mælk for at undgå, at barnet sluger luft. I de første minutter af et måltid vil barnet ofte sutte meget grådigt og derefter finde en rytme, eventuelt med små pauser, hurtig vejrtrækning og hvile. Efterhånden vil sutteperioderne blive kortere og hvileperioderne længere. I slutningen af et måltid vil barnet oftest tage enkelte sug med lange pauser imellem. Et nyfødt barn vil herefter ofte falde i søvn. Dit barn har brug for en pause i måltidet. Lad det bøvse, når det selv slipper flasken eller har spist ca. halvdelen af mælken. Et måltid varer som regel fra 20 til 30 minutter. Læg barnet skiftevis på den ene og anden side, når du giver flaske; dermed undgås skæv hovedform. Modermælkserstatninger Børn under 6 måneder tåler ikke almindelige mælkeprodukter som komælk eller yoghurt. Derfor bør du bruge modermælkserstatninger beregnet til brug fra fødslen, som lever op til de danske krav til modermælkserstatninger. Disse produkter kan købes i supermarkeder, hos materialister og på apoteker. Almindelige modermælkserstatninger Som udgangspunkt får børn almindelig modermælkserstatning. Dette fås som pulver og som færdigblandet på brikker. Specielle modermælkserstatninger Findes både til børn i familier med svær allergi og til for tidligt fødte børn. Spørg personalet på afdelingen eller din sundhedsplejerske til råds. Udmalket modermælk kan også gives på flaske. Mængden af mad Som regel spiser barnet ca. 1/6 af sin vægt i døgnet, fordelt på 6-8 måltider. Et måltids mængde kan variere i løbet af døgnet. Den mælk, der ikke bruges, skal kasseres, da opvarmet mælk ikke må genopvarmes. 2/4
Side 3
Flaskeernæring til børn Øget væskebehov Børn, der får flaske, kan i særlige perioder have brug for ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber eller i sommertiden med varme perioder. Det kan være nødvendigt at give dit barn afkølet, kogt vand. Hvis du er i tvivl, om dit barn har brug for ekstra væske, kan du altid kontakte din sundhedsplejerske. Tilberedning God hygiejne er vigtig, for at dit barn ikke bliver sygt. Vask dine hænder, inden du går i gang med at tilberede modermælkserstatning og brug altid en ren flaske, måleske, sut m.m. Modermælkserstatning indeholder den korrekte sammensætning mellem næringsstoffer og vand. Følg derfor altid brugsanvisningen på pakken og brug kun den måleske der følger med. Stryg overskydende pulver af med en kniv langs måleskeens kant. Hvis du bruger for lidt pulver, får dit barn for få næringsstoffer. Hvis du bruger for meget pulver, får dit barn for lidt væske. Praktisk vejledning Nødvendige ting at have i huset: • Flasker med sutter. Antallet er afhængigt af, hvor ofte du rengør dem • Opvaskemiddel (uden parfume) • Flaskerenser • Beholder til opbevaring af flasker og sutter • Gryde til kogning af flasker og sutter Koldt vand koges, hældes på rene flasker og afkøles til 40-50 grader (lidt varmere end lunken). Mælkepulveret tilsættes, flasken rystes grundigt og er nu klar til brug. 1 måltid ad gangen Sundhedsstyrelsen anbefaler, at modermælkserstatninger tilberedes for ét måltid af gangen for at forebygge sjældne, men alvorlige infektioner. Dette gælder især de første 2 måneder af barnets liv, men længere tid, hvis barnet har medfødte sygdomme eller er født for tidligt - spørg personalet eller din sundhedsplejerske. Til "skovture" kan det anbefales at medbringe rene skoldede flasker med kogt vand og først fylde pulveret på flasken, umiddelbart før barnet skal spise. Opvarmning af modermælk eller modermælkserstatning Mikrobølgeovn Opvarmning af mælk i mikrobølgeovn har ofte givet anledning til modstridende synspunkter. Det er imidlertid fastslået, at mikrobølgerne i sig selv ikke bevirker nogen forringelse af modermælkserstatningens næringsindhold eller utilsigtet omdannelse af stoffer, der kan skade dit barn. Du kan derfor fint bruge mikrobølgeovn til opvarmning af vand og mælk. Du bør undersøge, om flasken er beregnet til mikrobølgeovn. Den skal stå op og opvarmes uden låg eller påsat sut. Vær opmærksom på, at varmen vil fordele sig forskelligt, og at det derfor kan være svært at opnå en ensartet temperatur, når der opvarmes i mikrobølger. Opvarm kun til drikketemperatur - 35 grader - da opvarmning til for høje temperaturer forringer vitaminindholdet i mælken. Husk altid at vende flasken nogle gange og mærke efter på indersiden af håndleddet, om mælken har den rette temperatur. 3/4
