Side 2

PolyCystisk OvarieSyndrom. Information om PCOS Symptomer Symptomerne på PCOS varierer meget fra patient til patient og kan også variere over tid hos den enkelte patient, fx ved ændret livsstil. Oftest debuterer symptomerne ved puberteten og er til stede i varierende sværhedsgrad indtil overgangsalderen. Hyppige symptomer omfatter:- Uregelmæssige eller helt udeblevne menstruationer. Regelmæssige, men kraftige menstruationer. - Overvægt med tendens til æbleformet kropsbygning - Øget hårvækst af mandlig type, dvs. skægvækst - Tendens til uren hud- Uhonoreret graviditetsønske Hvad er årsagen til PCOS? PCOS skyldes formentlig et samspil mellem arvelige faktorer og miljømæssige påvirkninger. Ved PCOS ses en arvelig tendens til insulinresistens og højt insulinniveau, hvilket kan medvirke til hormonforstyrrelser, når man udsættes for forskellige miljøpåvirkninger både i fosterlivet og gennem opvækst/pubertet. Insulinresistens og PCOS Insulin dannes i bugspytkirtlen og er nødvendigt for transport af sukker fra blodet ind i kroppens celler. Ved insulinresistens har musklerne en nedsat følsomhed over for insulin. Som kompensation danner bugspytkirtlen en øget mængde insulin for at sikre, at sukkeret alligevel optages. En langvarig høj insulinproduktion kan udtrætte de insulinproducerende celler, så der ikke er tilstrækkeligt insulin til at opretholde et normalt blodsukker niveau, hvilket kan føre til udvikling af type 2 diabetes. Betydningen af høj insulin-koncentration ved PCOS:- Øget frit testosteron og dermed flere symptomer på PCOS. Stimulation af æggestokkens produktion af mandligt hormon. Øget risiko for åreforkalkning. Øget risiko for at udvikle diabetes. Karakteristisk æbleformet kropsbygning Et højt niveau af fastende insulin er en god markør for insulinresistens - værdien kan dog variere med op til 50% fra dag til dag hos det samme individ. Personer med normalt fastende insulin kan godt være insulinresistente. Undersøgelser har vist, at æbleformet kropsbygning er en vigtig markør for insulinresistens. I praksis kan man få et indtryk af mavefedme ved at måle livvidden (taljemål). I forskningsprojekter kan man bestemme insulinresistens helt præcist ved at måle den insulinstimulerede sukkerforbrænding. Da metoden er besværlig, tidskrævende og dyr, kan den ikke bruges i den kliniske hverdag. Mandlige hormoner (testosteron) Testosteron findes i en fri og en bundet del. Ved PCOS ses oftest et højt niveau af frit testosteron på grund af lav koncentration af testosteronbindingshormon (SHBG), mens den totale testosteronkoncentration er normal eller kun lidt forhøjet. Overvægt og PCOS Over 70% af kvinder med PCOS er overvægtige. Ved overvægt ses forværring af insulinresistens og dermed mere udtalte symptomer på hormonforstyrrelser. Oftest bedres symptomerne på PCOS markant ved vægttab. Også normalvægtige kvinder med PCOS er ofte insulinresistente og har tendens til ophobning af fedt omkring maven. Denne undergruppe af kvinder kan derfor også have stor gavn af motion og diæt. 2/4

Side 3

PolyCystisk OvarieSyndrom. Information om PCOS Langtidsrisiko ved PCOS Ved PCOS ses en øget risiko for udvikling af diabetes, men kun få studier har fulgt PCOS-patienter gennem længere tid. Manglende afstødning af livmoderslimhinden kan forårsage livmoderkræft. Hvis man har meget lang tid mellem menstruationerne eller helt ophørt menstruation, er behandling, der sikrer en regelmæssig afstødning af slimhinden, nødvendig. Fedtet omkring tarmene frigiver hormoner og fedtstoffer, som øger risikoen for udvikling af diabetes, højt blodtryk og åreforkalkning. Behandlingsmuligheder ved PCOS Der findes mange behandlingsmuligheder, som kan mindske symptomerne på PCOS. Da samspillet mellem overvægt og insulinresistens er centralt for de fleste kvinders symptomer, er bedret insulinfølsomhed blevet et vigtigt element i behandlingen. Dette kan opnås ved vægttab, motion eller medicinsk behandling. Vægttab og motion Ved både vægttab og motion øges musklernes følsomhed over for insulin. Dette har mange gavnlige effekter: - Nedsat testosteronniveau - Mindre udtalt hårvækst - Mere regelmæssig ægløsning - Nedsat risiko for diabetes og åreforkalkning - Bedre muligheder for at opnå graviditet - Øget velvære Undersøgelser tyder entydigt på, at det er selve vægttabet, som har sammenhæng med hormonforstyrrelser, mens den anvendte metode er af mindre betydning. Det vil derfor være et godt udgangspunkt at følge de almindelige kostråd om at spise grønt, fiberrigt og fedtfattigt. Metformin (Glucophage, Metformin) øger insulinfølsomheden, og dermed ses de samme positive effekter på hormonbalancen som ved vægttab og motion. Metformin øger chancen for graviditet. Graviditet Indikationen for at bruge metformin under graviditeten er endnu ikke afklaret. Imod behandling taler, at metformin kan nedsætte optagelsen af flere vitaminer og folat fra tarmen, og at der dermed er øget risiko for fosterskade. Før der foreligger flere resultater fra undersøgelser om metforminbehandling i graviditeten, må brugen frarådes. Bivirkninger For at undgå bivirkninger tages pillerne i forbindelse med et måltid, og der startes med en lille dosis, som gradvist øges. Trods disse forholdsregler oplever en lille del af de behandlede patienter stadig generende bivirkninger. Hyppige bivirkninger ved metformin kan omfatte appetitløshed, kvalme, opkastning, diarré og en metallisk smag i munden. 3/4

    ...