Side 2

Transanal irrigation 4. Hold skyllesystemets konus mod endetarmens åbning. Dette gøres siddende på toilettet. 5. Åbn for vandposen og lad vandet løbe jævnt ind i tarmen over 5 minutter. Skyl med 1/2-1 liter vand og reguler hastigheden på vandstrømmen med reguleringsventilen. OBS Du kan opleve mindre bivirkninger som ubehag, kvalme, rysten eller koliksmerter. Generne er normalt milde, forbigående og ufarlige. Det kan hjælpe at reducere hastigheden af vandtilførslen eller reducere vandmængden. Hvis der opstår pludselige smerter i forbindelse med skylningen. Kontakt egen læge eller vagtlæge. 6. Når posen er tom eller den ønskede vandmængde er løbet ind, lukkes for reguleringsventilen, og konus trækkes ud. 7. Du kan forvente, at tarmen begynder at tømme sig straks eller inden for kort tid. Tømningstiden vil være meget individuel (ca. 20 minutter). Du vil i løbet af indkøringsperioden få en fornemmelse af, hvornår tømningen er afsluttet. 8. Posen lufttørres eller aftørres. Konus vaskes med vand og sæbe. Hvor ofte skal du skylle/tømme tarmen? De første 5 dage skal du skylle/tømme tarmen hver dag. Derefter vil det oftest være tilstrækkeligt med skylning hver anden dag. Dette aftales med sygeplejersken. Gode råd Selvom du skyller tarmen, er det vigtigt med: Gode kostvaner • Spis sundt • Spis varieret og regelmæssigt • Ved forstoppelse: Spis fiberrigt • Ved inkontinens: Tænk på, hvilke fødeemner, der kan virke samlende på afføringen. • Brug eventuelt HUSK-fibertilskud. • Drik ca. 2 liter vand om dagen Gode motionsvaner Rejser/fritid Hvis du rejser i lande, hvor du ikke bør drikke vandet, skal du til irrigation anvende vand på flaske (uden kulsyre). Medbring transportabel krog til vandposen. Alternativt kan der anvendes en bøjle til at hænge posen på. 2/3

Side 3

Transanal irrigation Problemer med indløb af vandet? Kontrollér: • At der ikke er luft i slangen. • At slangen ikke er afklemt. • At der ikke dannes vandlås i slangen. • Check højden på posen. • Konus kan være tilstoppet af en afføringsknold eller støde mod tarmvæggen - flyt lidt på konus, så retningen af vandet ændres. Vandet løber ikke ud af tarmen? Hvis du mangler væske, kan tarmen optage det vand du har hældt ind. Drik rigeligt og skyl igen næste dag. Hvis du oplever dryp eller udsivning efter irrigation? Forsøg: • Reducer vandmængden. • Foretag i stedet to irrigationer med halvdelen af den vandmængde, som du plejer at bruge; for eksempel to irrigationer med 250 ml i stedet for én med 500 ml. • Bliv siddende i længere tid på toilettet. Hvis du har problemer med skylningen eller hvis effekten ikke er tilfredsstillende, kan du kontakte sygeplejerske i Gynækologisk ambulatorie. Hjælpemidler Sygeplejersken vil aftale med dig, hvordan du fremover rekvirerer hjælpemidler. 3/3

    ...