Velkommen til Barselsafsnit, Svendborg Til patienter og pårørende Vælg farve Her vil du kunne læse om de hyppigst forekommende spørgsmål. Derudover er du velkommen til at spørge personalet, såfremt der er noget, du/I er i tvivl om. I dette afsnit, indlægges kvinder og/eller nyfødte, som har behov for behandling og pleje efter fødslen. Derudover tilbydes partner/pårørende medindlæggelse i barselsperioden. Vi tilstræber, at du/I får en gennemgående sundhedsfaglig kontaktperson, som er tovholder i forhold til dit forløb og din indlæggelse i afsnittet. Derudover vil du møde jordemødre, læger og sygeplejersker, som tilsammen vil varetage din behandling og pleje under dit forløb i afsnittet. Kommer lægen og ser til mig hver dag? I afsnittet afvikler vi lægekonsultationer efter behov. Har du fået lavet et indgreb under eller efter fødslen, får du en samtale med en læge i dagtiden med henblik på at få afklaret spørgsmål og få lagt en plan. Vi tilstræber, at konsultationerne afvikles dagligt i tidsrummet kl. 09.00-11.00, således at du også har mulighed for at invitere en pårørende med. I weekenden varierer tidsrummet for konsultationer. Må jeg få besøg? Der tilstræbes ro i afsnittet for de kommende og nye forældre og nyfødte børn, hvorfor besøg bedes foregå i tidsrummet: kl. 15.00-17.00 og kl. 19.00-20.00. For kommende- og nye fædre samt søskende er der fri besøgstid. Besøgende, der ikke har haft skoldkopper, og som har været udsat for smitte, må ikke komme på besøg i afsnittet grundet smittefare. Hvornår spiser vi? Morgenmad: kl. 8.00-9.00 Frokost: kl. 11.45-13.00 Aftensmad: kl. 17.30-18.30 Du må selv hente mad i Cafeen og desuden kan du benytte afsnittets tekøkken for patienter og pårørende. Du kan hente drikkevarer i tekøkkenet. Må jeg bruge min mobiltelefon? Ja. Du kan hente vores app "Mit Sygehus" til nybagte forældre. Her kan du finde relevant information omkring den tidlige barselsperiode. Du kan logge ind med dit NemID. Spørg personalet hvis du vil vide mere. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 113825 20.03.2019
Download PDF fil