Side 4

Igangsættelse af fødsel prikke hul på fosterhinderne, så fostervandet begynder at løbe ud. Jordemoderen prikker hul med et langt tyndt plastikredskab (hindesprænger), som meste af alt ligner en hæklenål. Da der ikke er nerver i fosterhinderne, gør det ikke ondt på dig eller barnet. Efterfølgende vil du kunne mærke, at det kropsvarme fostervand begynder at løbe ud. Når du har fået prikket hul på fosterhinderne, vil du blive i afdelingen, indtil du har født. Livmoderen begynder ofte at lave veer, når der er hul på fosterhinderne. Hvis du ikke har fået veer efter nogle timer, vil du blive tilbudt et ve-drop. sig uhensigtsmæssigt i bækkenet, hvilket kan gøre, at fødslen tager lidt længere tid. dette står højt. I en sådan situation er det nødvendigt at lave akut kejsersnit. Ve-drop Ve-drop anvendes, når livmoderhalsen har trukket sig tilbage, og livmodermunden er begyndt at åbne sig. Det kan anvendes efter, at der er prikket hul på fosterhinderne, eller hvis vandet er gået af sig selv, og der ikke er kommet regelmæssige veer i løbet af nogle timer. Det ve-stimulerende medicin er et kunstigt fremstillet hormon, der ligner det hormon, kroppen selv producerer for at lave veer (oxytocin). Hormonet får livmoderen til at trække sig sammen - altså lave veer. Medicinen gives direkte ind i blodet. Du vil derfor få lagt et tyndt blødt plastikrør ind i en blodåre på din hånds overside eller i armen. Det føles ligesom at få taget en blodprøve, blot bliver det lille plastikrør liggende. De fleste vænner sig ret hurtigt til plastikrøret og kan bruge hånden som vanligt. Medicinen blandes med saltvand og gives i drop, som jordemoderen gradvist øger, indtil livmoderen laver veer, der får livmodermunden til at åbne sig. Almindelige bivirkninger (0,1 - 1 ud af 10) ved ve-drop er lav eller høj puls, kvalme, opkastning og hovedpine. Der er endvidere en risiko for, at medicinen kan få livmoderen til at lave for hyppige veer, hvilket kan være stressende for dig og barnet. Jordemoderen er derfor hele tiden opmærksom på, hvordan din livmoder arbejder. Hvis veerne er for hyppige, vil jordemoderen skrue ned for droppet eller helt slukke det, hvorefter veerne som regel aftager hurtigt. Barnets hjerterytme bliver også overvåget. Hvordan holder vi øje med dit barn Når din fødsel bliver sat i gang, vil jordemoderen løbende holde øje med barnets hjerterytme og veerne ved hjælp af en CTG. Ved at se på registreringen kan hun vurdere, hvordan barnet har det, hvor hyppige dine veer er og hvor længe de varer. Apparatet kan ikke vise, hvor kraftige dine veer - det kan du fortælle. Når du har CTG på, kan det være lidt mere besværligt at bevæge sig omkring under fødslen. Ulemper ved at sætte fødslen i gang Ulemperne ved at blive sat i gang er, at fødselsforløbet kan opleves som langvarigt. Der er også flere indgreb i forbindelse med fødsler, der er sat i gang. Det drejer sig om mere brug af vestimulerende drop, epiduralblokade og sugekop. Det er svært at sætte tal på, hvor meget højere risiko der er for, at fødslen ender i kejsersnit efter en igangsættelse end efter en fødsel, der er gået i gang af sig selv. Det afhænger blandt andet af årsagen til, at fødslen sættes i gang. Nogle gange lykkes det slet ikke at sætte fødslen i gang, og da bliver vi nødt til at lave kejsersnit. Hvis du ikke ønsker igangsættelse Hvis du ikke ønsker at få sat din fødsel i gang, vil du blive tilbudt at komme til undersøgelse og samtale om, hvordan resten af graviditeten kan forløbe. 4/4