Side 2
Igangsættelse af fødsel En igangsættelse foregår som oftest i flere trin. Mange gravide starter med igangsættelsespiller, som får livmoderhalsen og livmodermunden til at modnes. Derefter vil den gravide få prikket hul på fosterhinderne (hindesprængning). Nogle gravide har dog brug for at få lagt et ballonkateter, før der kan laves hindesprængning. Når fostervandet er gået, vil der som oftest komme veer, som sætter fødslen i gang. Enkelte gravide kan dog have brug for et ve-drop, for at veerne bliver effektive nok, dvs. stærke nok til at livmoderhalsen forkortes, og livmodermunden åbner sig. Du kan lære mere om de forskellige trin på igangsættelses-trappen ved at se vores 10 små videoer om igangsættelse. Du finder videoerne i appen Mit Sygehus i forløbet "Gravid" under menuen "Video og lyd". Hvor lang tid tager det? Når en fødsel går i gang af sig selv, er det vigtigt at være tålmodig, da det kan tage lang tid, før veerne bliver regelmæssige og effektive. Det gælder i endnu højere grad, når en fødsel sættes i gang. For nogle går fødslen i gang den første dag, for andre, især førstegangsfødende, tager det ofte flere dage. Man ved ikke præcist, hvad der får en fødsel til at gå i gang, men man ved, at der er nogle hormoner (prostaglandin og oxytocin), der spiller en rolle. Disse hormoner får livmoderen til at lave veer, modner livmoderhalsen og åbner livmodermunden. Hvor meget eller lidt, der skal til, er forskelligt fra gravid til gravid. IGANGSÆTTELSE - NÅR KROPPEN ENDNU IKKE ER KLAR TIL AT FØDE Hvis kroppen endnu ikke er helt moden eller klar til at føde, er der 2 forskellige måder at sætte fødslen i gang på: • Med igangsættelsespillerne Angusta (virksomt stof Misoprostol) • Med ballonkateter. Har du tidligere født ved kejsersnit, må du ikke få igangsættelsespiller. Fødslen vil da blive sat i gang med ballonkateter eller hindesprængning. Igangsættelsespiler Angusta (Misoprostol) Angusta tabletter indeholder hormonet prostaglandin, der svarer til det hormon, som kroppen selv danner, når en fødsel går i gang. Tabletterne kan modne livmoderhalsen og livmodermunden, og de kan fremkalde veer. Angusta skal synkes hele og gives med 2 timers mellemrum. Nogle gravide reagerer kraftigt på Angusta og føder hurtigt. Andre har brug for en længere behandling, der kan strække sig over flere dage. Det er ikke muligt på forhånd at afgøre, hvilken gruppe den enkelte hører til. Hvis du har haft en normal graviditet og dit barn har det godt, kan en del af igangsættelsen foregå derhjemme. Er der derimod behov for ekstra overvågning af dig eller dit barn, vil vi anbefale, at du er indlagt under igangsættelsen. Meget almindelige bivirkninger (mere end 1 ud af 10) er kvalme, opkastning, blødning efter fødslen og at barnet har afføring i fostervandet. Almindelige bivirkninger (0,1 - 1 ud af 10) er diarré, kuldegysninger og let feber. Derudover er der en lille risiko (mindre end 1 ud af 100) for, at reaktionen på pillerne er så kraftig, at fødslen går meget hurtigt. Er det tilfældet, kan barnet være kortvarigt stresset efter fødslen. Der er også en yderst lille risiko (mindre end 1 ud af 10.000) for, at livmoderen brister af det kraftige ve- arbejde. Er reaktionen på hormonet meget kraftig, vil vi behandle med vehæmmende medicin. Hormonet Angusta stimulerer muskulaturen i livmoderen til sammentrækninger og virker samtidig blødgørende på vævet i livmoderhals og livmodermund. Det er almindeligt, at der kommer hyppige korte plukkeveer i timerne efter behandlingen, og at man får menstruationslignende smerter. 2/4
Side 3
Igangsættelse af fødsel Disse plukkeveer/småveer vil enten gå i stå igen eller gradvist udvikle sig til egentlige veer. Plukkeveerne/småveerne kan lindres med varmepude, brusebad eller let smertestillende medicin. Det er en god ide, at du sørger for at spise lette måltider og at hvile regelmæssigt under igangsættelsen - din krop har nemlig brug for energi til den forestående fødsel. Du skal ringe til Igangsættelsesklinikken (Odense) eller Fødegangen (Svendborg), hvis du får veer, vandafgang, blødning, smerter eller hvis du føler dig utryg. Du kan altid komme ind på afdelingen til undersøgelse. Ballonkateter Ballonkateter kan benyttes til "mekanisk modning" af livmoderhals og livmodermund, så der efterfølgende kan prikkes hul på fostervandet. Et ballonkateter er en tynd, blød gummislange med en ballon i den ene ende. En læge eller en jordemoder fører ballonkateteret op gennem livmoderhalsen, så ballonen er placeret lige foran barnets hoved. Dette gøres ved en gynækologisk undersøgelse. Ballonen fyldes herefter med saltvand, så den laver et mekanisk tryk på livmoderhalsen indefra. Trykket fra ballonen gør, at livmoderhalsen afkortes og livmodermunden begynder at åbne sig. Det kan være lidt ubehageligt at få lagt kateteret, men ubehaget aftager som regel hurtigt. Du vil måske mærke lidt irritation fra ballonen, menstruationslignende smerter, tegnblødning og evt. lidt kraftigere og hyppigere plukkeveer. Du må gerne tage smertestillende håndkøbsmedicin (Paracetamol) til at lindre evt. smerter eller ubehag. Der er meget lille risiko for, at et ballonkateter kan give hyppige og kraftige veer, men det sker dog endnu sjældnere, end når fødslen sættes i gang med igangsættelsespiller. Lægen eller jordemoderen vurderer, om du kan gå hjem, eller om du skal være indlagt, indtil ballonkateteret skal fjernes igen. Ballonkateteret skal fjernes igen ca. 12-18 timer efter at det er lagt. Samtidig prikkes hul på fosterhinderne (hindesprængning). Enkelte gravide vil opleve, at ballonkateteret glider ud, eller at de får veer eller vanafgang, inden der er gået 12-18 timer. I så fald skal du kontakte Igangsættelsesklinikken (Odense) eller Fødegangen (Svendborg). Når ballonkateteret er fjernet, og der er prikket hul på fosterhinderne, vil der som regel komme veer, som sætter fødslen i gang. Enkelte gravide kan dog have brug for et ve-drop, for at veerne bliver effektive nok, dvs. stærke nok til, at livmoderhalsen forkorte, og livmodermunden åbner sig. Du kan læse mere om ve-drop herunder. IGANGSÆTTELSE - NÅR KROPPEN ER KLAR TIL AT FØDE At hjælpe kroppen på vej ved hindeløsning Hindeløsning er en metode hvor jordemoderen eller lægen, i forbindelse med en indvendig undersøgelse, fører en finger op gennem livmoderhalsen og løsner lidt af fosterhinderne fra livmodervæggen. Formålet er at stimulere livmoderen til at lave veer. Hindeløsning kan foretages, når livmoderhalsen er afkortet, og livmodermunden har åbnet sig lidt. Hindeløsning øger sandsynligheden for, at fødslen går i gang af sig selv. Nogle synes, at det er lidt ubehageligt at få løsnet hinder. Der kan også komme en smule blødning, hvilket er ufarligt. Nogle oplever at få kraftige plukkeveer i et stykke tid efter hindeløsningen. Det er dog ikke altid at hindeløsningen fører til, at fødslen går i gang. Nogle gravide oplever hyppigere eller kraftigere plukkeveer, uden at disse påvirker livmoderhalsen eller livmodermunden. At prikke hul på fosterhinderne (hindesprængning) Når livmoderhalsen er afkortet, og livmodermunden er begyndt at åbne sig, kan man 3/4
