Operation for urininkontinens - Bulking Til patienter og pårørende Vælg farve Bulking (Indsprøjtning af vandbaseret fyldstof i urinrøret) I denne patientinformation kan du læse om forløbet i forbindelse med din operation for urininkontinens, også kaldet Bulking. Det er vigtigt, at du føler dig tryg og velinformeret om din forestående operation. Samtalen med lægen, sygeplejersken og denne informationspjece skal tilsammen sikre dette. Hvis du fortsat mangler information eller har spørgsmål, er det vigtigt, at du kontakter Urogynækologisk Ambulatorie på tlf. 65 41 19 74. Hvad betyder Bulking Ved Bulking indsprøjtes 4 depoter vandbaseret fyldstof ind under urinrørets slimhinde i den øverste del af urinrøret. Depoterne i slimhinder gør urinrøret mere tæt, og mindsker urininkontinens. Forberedelse før operationen Du har været til forundersøgelse i Gynækologisk Ambulatorie. Vi har planlagt dit operationsforløb og orienteret dig om mulige komplikationer og den efterfølgende sygemeldings- og rekreationsperiode. Operationen foretages som dagkirurgi i Odense. Dagkirurgi betyder at operationsforløbet er hurtigt og effektivt. Vi forventer, at du kan gå hjem samme dag. Forbered dig alligevel på at afsætte hele dagen til operationen. Pårørende Du er i forbindelse med din operation velkommen til at have en pårørende med som støtte. Vær dog forberedt på, at der kan forekomme ventetid på din operation, og at der vil gå flere timer, før du er klar til at komme hjem igen. Der er venteværelse tilknyttet afsnittet med mulighed for internetadgang. Huskeliste På sidste side i denne informationspjece finder du en huskeliste, som kan hjælpe dig med at få et overblik over forberedelserne til dit operationsforløb. Mit sygehus Som patient på Gynækologisk Afsnit, kan du hente app´en "Mit Sygehus" til din smartphone eller IPad - For Apple-produkter (IOS) i App-store - For Android i Google Play. Vil du hellere bruge en Pc/computer, kan du via internetadressen : www.mit.rsyd.dk vælge at se "Mit Sygehus" i computerversion. På "Mit Sygehus" kan du finde kontaktoplysninger til vores afdeling, se dine aftaler på hospitalet samt få relevant information om dit behandlings- og operationsforløb. Sådan gør du • Hent app´en 'Mit Sygehus', eller brug Pc med adressen www.mit.rsyd.dk • Vælg Odense Universitetshospital • Vælg afdeling - Gynækologisk Obstetrisk Afdel Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/5 Materiale nr: 112685 06.09.2023
Download PDF fil