Amning med suttebrik Til patienter og pårørende Vælg farve Vær opmærksom på: • Barnet ligger mave mod mave med dig, og med hovedet let bagoverbøjet, så næsen er fri og hagen berører brystet. • Barnet gaber højt op, så det fra start kommer godt ind over brikken og får mest mulig bryst i munden. • Barnet synker under amningen, og der ses mælk i brikken når barnet slipper. • Brystvorten efter amningen er normal i form og farve. • Barnet har våde bleer og afføring flere gange dagligt. Det er tegn på, at barnet får nok at spise. Barnet melder sig og sutter godt mindst 8 gange i døgnet, gerne flere. Du skal vide at: • suttebrikken er en barriere mellem brystet og barnet, der måske kan formindske mælkemængden ved længerevarende brug. • at amning uden suttebrik kræver tålmodighed og skal ske, når du og dit barn er parat. Hvis du vil stoppe med at bruge suttebrik kan du for eksempel lade barnet sutte sig veltilpas, men ikke mæt ved brystet med suttebrikken på. Derefter fjernes suttebrikken og amningen forsøges uden. Dette kan gøres flere gange om dagen og over en længere periode, indtil amningen lykkes uden suttebrikken. Eller du kan lade barnet ligge 'hud mod hud' på din mave eller ved dit bryst i så lang tid, det er nødvendigt, indtil barnet viser suttelyst. Hvis barnet bliver sulten eller urolig men ikke vil tage brystet, kan du tilbyde det udmalket mælk på en ske eller i en kop. Dette kan du gøre, så ofte du har lyst. Der kan gå fra minutter til timer, før det lykkes barnet at få rigtig fat om brystet. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 109047 14.12.2018
Download PDF fil