Afbrydelse af graviditet før graviditetsuge 22 - Odense Til patienter og pårørende Vælg farve Vejledning til forældre, der mister foster/barn før graviditetsuge 22 Patientinformationen henvender sig til forældre, der mister foster/barn før uge 22, enten spontant eller provokeret som følge af misdannelse/sygdom. Denne situationer naturligvis ulykkelig og vanskelig. Det følgende er et forsøg på at skitsere og vejlede om forløbet. Af og til konstateres fosterdød eller alvorlige misdannelser ved rutinemæssig ultralydscanning. Dette betyder, at svangerskabet eventuelt ønskes afbrudt. Når graviditeten er efter uge 14, er en fødsel den fremgangsmåde, der er mest hensigtsmæssig både psykisk og fysisk for kvinden. Samråd Hvis fosteret/barnet er levende, skal du/I have tilladelse til svangerskabsafbrydelse fra Samrådet og underskrive en anmodning. Lægesamtale Når tilladelsen fra Samrådet foreligger, som regel samme dag, vil du/I blive informeret om det forventede forløb ved en lægesamtale. I vil blive bedt om at overveje obduktion af fosteret/barnet. Du vil blive indlagt 1-2 dage efter samtalen. Herefter vil I blive henvist til sengeafdelingen, hvor der vil blive udleveret følgende medicin som forberedelse: • 1 tablet (200 mg) Mifegyne til indtagelse straks • 4 tabletter Pinex ved behov (2 tabletter tages samtidig) Tabl. Mifegyne anvendes til at blødgøre livmoderhalsen. Tablet Pinex er smertestillende. Ved ubehag eller behov for samtale kan Akut klinik for gravide kontaktes på Tlf. 30 57 70 67 Indlæggelsen Du vil få en enestue, der giver dig mulighed for at have en pårørende hos dig under hele forløbet, hvilket vi anbefaler. Igangsættelsen af fødslen Igangsættelsen af fødslen foregår ved oplægning af stikpiller i skeden (tablet Cytotec 400 ug). Disse oplægges hver 3. time, maks. fem i alt. Herefter pause til næste dag. Efter oplægningen skal du blive i sengen ca. 1/2 time, hvorefter du gerne må gå rundt i afdelingen. Cytotec kan give kvalme og let diarré som bivirkning. Cytotec modner livmoderhalsen og sætter fødslen i gang. Det kan være svært at forudsige, hvor lang tid denne proces tager, men de fleste har født inden for et til to døgn. Hvis du skal på toilettet, skal du benytte et bækken. Du vil få smertestillende medicin for dine veer. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/3 Materiale nr: 106467 20.06.2023
Download PDF fil