Keglesnit i livmoderhalsen i lokalbedøvelse Til patienter og pårørende Vælg farve Keglesnit i lokalbedøvelse Du er blevet anbefalet et keglesnit i livmoderhalsen. Dette kan skyldes HPV-virus, celleforandringer, diagnostik eller som behandling af generende kontaktblødning. Det er vigtigt, at du føler dig tryg og velinformeret om indgrebet, gennem samtale med læge / sygeplejerske samt denne skriftlige information. Skulle dette ikke være tilfældet, er du velkommen til at kontakte vores sekretær på telefon 6541 1984, som vil sørge for, at du bliver ringet op. Dato og tid for indgrebet Du modtager dato for indgrebet via digital post. Her står også, om det foregår i Odense eller Svendborg samt hvor på sygehuset du skal møde. Dagen før indgrebet ringer vi til dig vedrørende mødetidspunkt. Forberedelse før indgrebet Der er ingen forberedelse og du må gerne spise og drikke. Tag gerne behageligt og løstsiddende tøj på. Menstruation er ingen hindring i forhold til indgrebet. Indgrebet Keglesnittet foretages i lokalbedøvelse. Indgrebet foregår gennem skeden, mens du ligger på gynækologisk leje. Lægen lægger lokalbedøvelse omkring livmoderhalsen. Det første stik vil du kunne mærke, men herefter er smertesansen bedøvet. Du vil dog hele tiden kunne mærke, at der bliver rørt ved dig. Når bedøvelsen virker, udskæres et lille kegleformet vævsstykke fra livmoderhalsen med en elektrisk slynge. Dette tager ca. 10 sekunder. Herefter stoppes eventuel blødning med varme på sårfladen. Hele indgrebet tager cirka 15 minutter. Vævet bliver sendt til mikroskopisk undersøgelse, hvor det også vurderes om eventuelle celleforandringerne er fjernet helt. Efter indgrebet Du må tage hjem umiddelbart efter indgrebet, hvis du har det godt. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 105859 01.06.2024
Download PDF fil