Side 2

Keglesnit i livmoderhalsen i fuld bedøvelse - Svendborg Blødning Det er normalt, at der er lidt blødning og/eller brunligt udflåd, som aftager i løbet af 2 - 3 uger. For at undgå infektion frarådes tamponer, karbad, svømmehal og samliv til blødningen/udflådet er ophørt. Komplikationer Inden for de første uger kan der forekomme kraftig blødning eller underlivsbetændelse. Kontakt den vagthavende læge på Gynækologisk Afdeling tlf. 63 20 20 00 , hvis der inden for det første døgn kommer blødning kraftigere end menstruation, stærke smerter eller feber over 38. Hvis det sker senere, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen. Sygemelding Vi anbefaler 3 dages sygemelding. Kontrol Du får svar på den mikroskopiske undersøgelse som digital post i din e-Boks i løbet af 3 - 4 uger. Der bliver også aftalt kontroltid enten i Gynækologisk Ambulatorium eller hos egen læge. Fremtiden Kegleoperation har normalt ingen betydning for seksuallivet eller muligheden for at gennemføre graviditet. 2/2

    ...